Det første tuberkulosesanatorium i Danmark var Vejlefjord Sanatorium, som blev opført i 1900. Sanatoriet var privat og for selvbetalende patienter, hvilket betød at ophold ofte var dyre og almindelige mennesker havde derfor ikke råd til behandling.
I 1905 blev der vedtaget en række tuberkuloselove, hvor det blandt andet blev muligt at ansøge om støtte til byggeri af sanatorier og i 1908 indgik de statsanerkendte sygekasser en fælles forsikring, der gjorde, at ophold på sanatorier blev gratis for medlemmerne, på samme måde som et almindeligt sygehusophold. Herefter lykkedes det, efter initiativ af praktiserende læge Thomas Brinch og finansieret af de katolske Sct. Josephs Søstre, at få bygget Spangsbjerg Tuberkulosesanatorium i den gamle Gjesing Plantage i Esbjerg. Nu havde folk fra Esbjerg og opland deres eget sanatorium, hvor de kunne modtage behandling for sygdommen.