Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Esbjerg under 2. Verdenskrig

Esbjerg var én af de danske byer, som på grund af sin strategiske betydning mærkede besættelsen mest. 

Allerede få dage efter 2. Verdenskrigs udbrud - den 4. september 1939 - blev der ved en fejltagelse kastet fire bomber fra en engelsk flyvemaskine, og en ung kvinde, der boede i ejendommen Frodesgade 152, blev dræbt.

I slutningen af 2. Verdenskrig var omkring 10.000 tyske soldater stationerede i Esbjerg og omegn - og det skal ses i forhold til en befolkning på omkring 35.000 indbyggere. Esbjerg var anderledes kompakt som by end nu, så der var mange sammenstød i indre by mellem modstandsbevægelsen/borgere og den tyske besættelsesmagt.

Forhandlinger mellem besættelsesmagten og Esbjerg by

Justitsministeriet havde beordret de lokale myndigheder til at tage forbindelse med besættelsesmagten, og lokalt foregik forhandlingerne mellem den tyske kommandant over for enten politimesteren eller borgmesteren og kommunaldirektøren

Se kommunaldirektør Hans Nielsens referater fra byrådsmøder 1943-1945

Indkvartering af befæstningsarbejdere 1943-1944

I 1943-1944 var der behov for at 2000 befæstningsarbejdere blev indkvarteret i Esbjerg privat eller i offentlige institutioner, og gymnastiksale og hotellers sale blev taget i brug.

Læs beskrivelsen om indkvartering af befæstningsarbejdere her

Kommunisterne går til valg i 1943

Den såkaldte kommunistlov fra 1941 gjorde kommunistisk virksomhed ulovligt. I flere større byer blev der imidlertid opstillet en liste til venstre for Socialdemokratiet ved rigsdags- og kommunalvalg i 1943.

Læs Uafhængig Arbejder- og Tjenestemandslistes valgpjece til kommunalvalget 5. maj 1943

Esbjergs aviser fra dagene omkring besættelsen

Her finder du Esbjergs aviser fra tiden op til befrielsen og tiden lige efter. Esbjergs aviser var Vestjyden, Sydvestjylland, Esbjergbladet og Vestkysten

Læs aviserne her

Læs mere om besættelsestiden

Du kan læse meget mere om besættelsestiden i arkivets mange bogudgivelser. Se omtale af bøgerne i webshoppen.

Gå til webshoppen