En gårdmandskone fra Guldager
Ingeborg var ved sin indlæggelse en 36-årig gårdmandskone fra Bovbjerg ved Guldager. Hun havde sammen med sin mand Anders Kristian Nielsen seks børn, hvor den ældste var ti år gammel. Da Ingeborgs sygejournal fra sanatoriet ligeså er bevaret, kan man ydermere læse om hendes sygdomsforløb. Ifølge denne journal havde hun lidt under sygdommen i ca. halvandet år før sin indlæggelse. Blandt andet led hun af hoste, blodigt opspyt og diarré og havde været sengeliggende i perioder. Hun beskrives i journalen som en bleg og mager kvinde. Det er mistænkt, at Ingeborg blev smittet af én af sine søskende, da vedkommende var død af ”brystsyge”, som i folkemunde var et andet navn for lungetuberkulose. Heldigvis fik ingen af Ingeborgs i alt otte børn sygdommen.
Ingeborg førte dagbog under sit ophold
I selve dagbogen omtaler Ingeborg behandlingen på sanatoriet, som bestod af sanatoriekuren som ordineret af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Ingeborg beskriver de daglige ophold i sanatoriets liggehal, spadsereture i skoven ved hospitalet, de jævnlige lægeundersøgelse, temperaturmålinger og vejninger. Som tuberkulosepatient var den ugentlige vejning et godt parameter for, om kuren virkede, derfor var Ingeborg forståeligt bekymret frem til sine vejninger. Ingeborg nævner ikke meget om personalet på sanatoriet, men fortæller mere om, hvordan tiden på stedet gik langsomt, samt hvordan længslen efter hendes mand og børn var stor. Hun var bekymret for sit helbred, og for hvordan det gik hjemme på gården i Bovbjerg.
Lange dage på sanatoriet
Dagene på sanatoriet var lange, og dagbogsindlæggende omhandlede ofte, hvordan vejret var på den pågældende dag, og hvordan dette ville have indvirkning på livet på gården. Ingeborg ønskede inderligt at se sine børn og at komme hjem til dem igen.
Efterhånden blev Ingeborgs udsigter mere positive, og til sidst fik hun sin vilje. Den 14. juli 1916 blev hun udskrevet fra Spangsbjerg Tuberkulosesanatorium, dog uden at være helbredt. Af overlæge Brinch fik hun at vide, at hun skulle passe nøje på, når hun kom hjem. Af hendes journal kan læses, at hun efter sin udskrivelse var til jævnlige efterundersøgelser, og at hun endnu var syg.
På trods af sin sygdom fik Ingeborg og Anders Kristian yderligere to børn efter sanatorieopholdet. Ingeborg døde af tuberkulose to måneder efter den sidste fødsel, den 1. juni 1920, 39 år gammel. Hun efterlod manden Anders Kristian og otte børn.
Renskreven version af Ingeborgs originale dagbog.
Dagbogen indeholder også breve skrevet til Ingeborg under opholdet på sanatoriet samt små skriverier og regnskaber. Bonusmaterialet kan læses her:
Breve til Ingeborg.
Skriverier og regnskaber.
Et banner på Torvet ved Skolegade/Torvegade opfordrer folk til at gå til folkeundersøgelse mod tuberkulose.
Fotograf: Knud Rasmussen
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 50087-050-501.
Johs. Lodberg – erindring om en tid som fejlplaceret ”tuberkulosepatient”
Johs. Lodberg var i 1952 som 20-årig på vej hjem for at spise frokost. På vejen så han et af de store bannere, der hang rundt omkring i Esbjerg. Bannerne opfordrede folk til at blive undersøgt for tuberkulose. Det var nemlig tiden for den store folkeundersøgelse i Danmark.
Med det samme cyklede Johs derfor til Stormgade skole for at blive undersøgt. Det mente han var hans borgerpligt. Men denne beslutning endte med at koste ham tre måneders indlæggelse på Spangsbjerg Sanatorium. Man mente nemlig, at Johs led af tuberkulose, da man kunne se noget på hans lunger ved undersøgelsen. 50 år efter sin indlæggelse delte Johs. Lodberg sin erindring omkring opholdet på sanatoriet i et brev. I brevet fortæller Johs. en tankevækkende og spændende historie om, hvordan et ophold på et tuberkulosesanatorium var i starten af 1950’erne. Det er især spændende, da Johs. nemlig viste sig ikke at lide af tuberkulose. Derfor var han mere vågen og tilstede under sit ophold og kunne derved i 2008, da han skrev brevet, tydeligt gengive fortællingen om opholdet.
Læs her det brev Johs. skrev om sit ophold på sanatoriet.
Kilde:
1. håndskilde. Johs Lodberg. Brev til Aja Høy Nielsen. Oslo. 2008.