Indvielse af Sct. Josephs Hospital, 1904
Facadebillede af Sct. Josephs hospital ved indvielsen den 1. september 1904. Hospitales opførtes 1903-1904 af Sct. Joseph søstrenes ordens samfund efter opfordring af læge Thomas Brinch, kommende overlæge på Spangsbjerg Sanatorium, som han også fik bygget i samarbejde med søstrene.
Fotograf: Gustav Bjerknæs, Esbjerg.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 07078-005.
Spangsbjerg Sanatorium, 1908
Da Thomas Brinch havde fået fuldmagt af Sct. Joseph søstrene, gik han med det samme i gang med køb af de grunde han havde udset sig til sanatoriet. Det drejede sig om et stykke mark af Spangsbjerg Møllegårds jord og de 20 tdr. tilstødende land mod øst og syd, også kendt som Esbjerg-Gjesing Plantage. Efter længere tids forhandlinger, lykkedes det endeligt i 1907 at købe grunden til 300 kr. pr. tdr. land. En klausul ved salget var, at man ikke måtte fælde træer i skoven til byggeriet.
Søstrene benyttede Nationalforeningens arkitekter, brødrene Ingemann, beregnede byggepris pr. seng svarende til Nationalforeningens og sendte deres ansøgning om statsanerkendelse rettidigt til Rigsdagen til finansåret 1905-1906. Dog fik de ikke deres bevilling det år, da ansøgningen var ”blevet forlagt”, og de måtte derfor vente endnu et år. Endelig i finansåret 1906-1907 fik søstrene deres statsanerkendelse, og torsdag den 20. juni var der grundstensnedlæggelse.
Den 13. august 1908 kunne sanatoriet endeligt åbne dørene, og den næste dag ankom de første patienter. Sct. Joseph søstrene virkede på Spangsbjerg Sanatorium fra 1908-1920. De byggede ikke flere hospitaler i Danmark efter Spangsbjerg.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 06773-070.
Sanatoriet set fra den gamle Mølledam, 1908-1920
Spangsbjerg Sanatorium set fra den gamle mølledam. Af Mølledammen er kun en lille pyt på Nordøst siden af Spangsbjerg Møllevej tilbage her i 2019.
Spangsbjerg Møllevej er umiddelbart til højre for billedet.
Fotograf: Stenders Forlag
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 26732-185.
Børn på Spangsbjerg Sanatorium, 1909
Fotografierne fra de første år viser, at der også var børn indlagt på sanatoriet. Det var ikke almindeligt at indlægge børn under 15 år på samme måde som med voksne, men der var intet i søstrenes lovgivning der hindrede det. Fokus var dog på de voksne patienter. Efter 1911 blev der kun indlagt få børn på Spangsbjerg, enten sammen med en mor, eller børn på næsten 15 år. Fra 1912-1915 byggede Nationalforeningen fire kystsanatorier til børn med kirteltuberkulose, blandt andet et i Hjerting. Billedet her er et postkort fra Spangsbjerg adresseret til en anden patient, Maren Kristine Freudendal. Afsenderen var den kun niårige Peter M. Pedersen. På kortet fortæller Peter om de to børn Anna Poulsen og Poul, det er derfor muligt, at det en dem på kortet. Det kan formodes, at drengen på billedet var syg, da han gik med stok.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 06787-070.
Spangsbjerg Sanatorium, 1920
På billedet ses Overlæge Brinch (i hvid kittel forrest i midten) sammen med de Sct. Joseph søstre der arbejdede på Spangsbjerg Sanatorium. Bag Brinch står en stor gruppe patienter. Gruppen står model til billedet foran Sanatoriebygningen på Gl. Vardevej 101. Ved siden af Brinch står to katolske præster. Blandt søstrene på forreste række kan man se, at fem af dem er ordenssøstre, da de bærer hvide kraver, og de syv øvrige er lægsøstre.
Esbjerg byhistoriske Arkiv, 07054-070.
Søster Ursula, 1911
Søster Ursula virkede som forstanderinde på Spangsbjerg Sanatorium. Billedet er taget i 1911, hvor Sct. Joseph Søstrene stadig, i samarbejde med overlæge Brinch, stod bag den daglige drift af tuberkulose sanatoriet.
Søster Ursula var en af de dygtige søstre, der virkede i Esbjerg i mange år. Først var hun forstanderinde på Spangsbjerg Sanatorium fra 1910 til 1919 og derefter fra 1922 til 1928 på Sct. Joseph Hospital i Nørregade i Esbjerg.
Fotograf: Gustav Bjerknæs, Esbjerg
Esbjerg byhistoriske Arkiv, 71538-005.
Menu ved indvielsen af sanatoriet, den 13. august 1908
Her ses menuen fra indvielsen af sanatoriet i 1908. Der blev spist godt på denne dag, men faktisk var det en del af sanatoriekuren, at patienterne skulle spise godt. Ud over hvile, frisk luft og lysbade, blev patienterne ordineret fem gode og nærende måltider om dagen og én maltøl om ugen. Det var nemlig meget vigtigt, at patienterne ikke tabte sig.
Dele af menuen fra indvielsen, suppe, kylling og fløderand, blev også serveret ved 25, 50 og 100 års jubilæerne.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 61214-070-594.
Liggehal på Spangsbjerg Sanatorium, ca. 1909
Et billede af mændenes liggehal fra den spæde start på Spangsbjerg Sanatorium. Til ære for fotografen fik kvinder lov at være med på billedet. Overlæge Brinch kan ses i midten i den hvide kittel.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 60242-070-587.
Kroketbanen ved Spangsbjerg Sanatorium. Ca. 1909
Fire kvinder spiller kroket på den kroketbane, som sanatoriet lod opføre i den spæde sanatorieskov vestsydvest for nonnernes rosenhave. Banen kan stadig (2018) ses der (inkl. de fire tilgangsveje til den kvadratiske bane, hvoraf den ene kan ses på billedet).
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 61205-070.
Overlæge John Nis Lorenzen, ca. 1937-1938
Overlæge på Spangsbjerg Sanatorium, overlæge John Nis Lorenzen, ved trappen til inspektør Jørgensens kontor og bolig. Senere blev bygningen anvendt til administrationsbygning. På billedet ses Lorenzen med en stor cigar i hånden. Det var almindeligt at se Lorenzen ryge disse cigarer i middagspauserne. Lorenzen var ansat ved sanatoriet fra 1932 til 1962.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 61208-070.
Fastelavn på Spangsbjerg Sanatorium, 1938
På Spangsbjerg Sanatorium fejrede man også fastelavn. Her ses patienter der i anledningen har maskeret sig. Under musikledsagelse gik de til liggehallerne, hvor der blev slået katten af tønden.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 71559-070.
Tuberkuloseundersøgelse, 1941
Tuberkulose var en frygtet sygdom i Danmark, og på skoler og arbejdspladser blev der gjort en stor indsats for at bekæmpe sygdommen. Skolebørnene skulle bl.a. til en årlig gennemlysning. Sygeplejersken er iført en blykappe til beskyttelse mod røntgenstrålerne. Stedet er Spangsbjerg Sanatorium, hvor byens 5000 skoleelever undersøges for tuberkulose.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 51269-070.
Kvindernes liggehal på Spangsbjerg Sanatorium, ca. 1945
Kvindernes liggehal var adskilt fra mændenes. På billedet ses en række kvinder der hviler i den friske luft, samtidig med at der bliver strikket og snakket. To gange om dagen skulle alle patienter hvile i de åbne liggehaller, dette både sommer og vinter, da det var meget vigtigt at patienterne fik rigeligt med frisk luft som del af sanatoriekuren.
Esbjerg byhistoriske Arkiv, 61204-070.