Lærervejledning

Kilderne taler – om besættelsen i Esbjerg

Lærervejledning

Dette undervisningsforløb er udarbejdet i forbindelse med Projektet Arkivet i den åbne skole, i samarbejde med Esbjerg Byhistorisk arkiv samt lærere og elever fra Esbjerg Kommune.

I undervisningsforløbet vil eleverne blive introduceret til begrebet ’kilde’ og forskellige kildekritiske begreber. Derudover vil de stifte bekendtskab med forskellige typer af kilder, herunder aviser, breve, fotos, kort, erindringer og protokoller.

Formålet med forløbet ”kilderne taler” er igennem arkiverne, at give eleverne en generel forståelse for, hvad en kilde er, samt hvordan man kan bruge kilder til at besvare historiske problemstillinger.

Eleverne får herigennem kompetencer indenfor kildebrug og kildekritik. Hensigten er ligeledes at give eleverne en autentisk og sanselig oplevelse med kilder, hvor eleverne. skal ”gøre historie”, og på den måde selv være aktivt medskabende af historien.

Vi vil dykke ned i tiden omkring 2. Verdenskrig med fokus på lokalhistorie og sammen undersøge, hvilke historier de originale kilder kan fortælle os om besættelsestiden i Esbjerg.

Som en del af undervisningsforløbet vil eleverne komme på rundvisning i både de private og kommunale arkiver, samt få mulighed for selv at få ’hænderne i kilderne’ gennem forskellige kildeøvelser. Dette inkluderer blandt andet interviews med kilder, diskussioner om kilders troværdighed samt gruppearbejde med at rekonstruere historien om drengen Henry, der stjæler barberblade og madolie for at sælge det til tyske soldater.

Formål

• Kendskab til et Arkiv
• Kunne forklare hvad en kilde er
• Have kendskab til forskellige slags kilder og kildekritiske begreber
• Kunne bruge kilder til at belyse besættelsestiden i Esbjerg

Fælles mål for Historie:

• Kompetenceområde: Kildearbejde
• Færdigheds- og vidensområder og mål:
  • eleven har viden om kildekritiske begreber
  • eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer
  • eleverne kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og andre udtryksformer
  • eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger
  • eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger

Første- og anden del

Lærervejledningen er opdelt i to dele. Den første del foregår inde på Esbjerg Byhistoriske Arkiv (s. 2-5). Anden del foregår hjemme i klassen (s. 6-8)

Dagsorden for klassebesøg på Arkivet

• Introduktion til Arkivet og forløbet ”Kilderne taler”, herunder præsentation af mål og problemstilling.
• minioplæg: en kort historisk fremstilling om besættelsestiden i Esbjerg (kontekst og emnepræsentation - Lars
• Rundvisning på arkivet – noter forskellige slags kilder undervejs på ’Arkiv kort’
• Kilderne-taler øvelser:
  • Interview en kilde
  • Hvordan kan vi bruge kilder til at finde historiske oplysninger
  • Kropslig tidslinje om pålidelighed i kilder
• Fælles afslutning og evaluering i samlingssalen

Interview en kilde

Kilder:

• 2 Fotografier ”trægasgenerator monteret på vogn 1939” og ”Tyske soldater ud fra den beslaglagte Esbjerg Arbejderhøjskole 1940”
• Rationeringsmærker 1940-
• Avisartikel: ”Den forsvundne by” afslørede stor rationerings-kort affære
• Erindringer fortalt af Gerda Nielsine Christensen, f. Ebbesen 1990-1991 om at være barn under besættelsen i Esbjerg
• Brev fra Carl Ralf Tranum, til kammeraten Eigil skrevet i arresten i Esbjerg i 1943

Øvelse:

Del klassen op i 5 grupper.

Hver gruppe for tildelt en kilde og et blå farvekort.

• Grupperne besvarer spørgsmålene fra ‘interview en kilde’- kortet. 
• Skriv svar som noter på det blå farvekort
• Sæt farvekortet op på væggen, øverst på linjen.
• Lav en dialog ml. kilderne – ”hvem er jeg”

Formål:

• hænderne i kilderne – autentiske kildeoplevelser.
• kendskab til forskellige slags kilder.
• Selv sætte ord på forskellige slags kilder

Hvordan kan vi bruge kilder til at finde historiske oplysninger

Kilder:

• Henrys skolekort fra Stormgadeskole
• Brev fra tilsynsværge Lily Sørensen, 1946
• Forsiden til kriminalrapport, 15. marts 1943
• Avisartikel: forældrenes sølvbryllyp 1952
• Mantalsliste fra 1933

Øvelse:

Del klassen op i 5 grupper.  Hver gruppe for tildelt en kilde, der fortæller noget om ‘Henrys historie’

• skriv de historiske oplysninger om Henrys liv, som i kan udlede af kilden, på de orange farvekort
• Farvekortene sættes op på en fælles Henry-tidslinje
• eleverne præsentere deres kilder og oplysninger om Henry for de andre
• Fælles opsamling. Hvad ved vi om Henry? Hvad fortæller kilderne og hvad fortæller de ikke?

Formål

• Bruge kilder til at finde historiske oplysninger/besvare historiske problemstillinger
• Kendskab til kildekritiske begreber som pålidelighed/troværdighed – kan vi stole på kilden?
• Hvordan kan forskellige kilder, være med til at fortælle forskellige historier.

Kilderne taler øvelse 3:  Kilders pålidelighed

Kilder:

• Erindringer fortalt af Gerda Nielsine Christensen, f. Ebbesen 1990-1991 om at være barn under besættelsen i Esbjerg

Øvelse:

Brug oplysningerne fra jeres fælles tidslinje – til at udvælge enkelte kilder. Læs fx små uddrag af Gerda Nielsines erindring højt på klassen.

I den ene ende af lokalet sættes ”jeg stoler på kilden” kortet op. I den anden ende sættes ”jeg stoler ikke på kilden” kortet op. Eleverne skal nu stille sig på en kropslig ”tidslinje”, alt efter om de stoler på kilden eller ikke stoler på kilden.

Lad eleverne argumentere for, hvorfor de står, hvor de står. Så de selv gør sig refleksioner og erfaringer omkring kilders pålidelighed. Her kan fx inddrages en snak om hukommelse over tid, 1. hånds- og andenhånds kilder og forskellige slags kilder og dokumenter.

• Hvorfor har i placeret jer her?
• Kan vi stole på kilden? – hvorfor/eller hvorfor ikke?

Formål

• Kendskab til kildekritiske begreber som pålidelighed/troværdighed – kan vi stole på kilden?

Meddigtning

Kilder:

• Børneværnssag – politirapport om Henry

Øvelse

I arbejdet med børneværnssagen kan man under forløbet eller som afslutning på det, arbejde med at eleverne skal meddigte.

Læs politirapporten fælles i klassen – skriv notater undervejs. Brug fx kolonnenotat. Hjælp med svære ord

• Forestil dig at du er Henry, der skriver et brev til værgerådet og forklarer din side af historien/dit perspektiv, for at påvirke beslutningen om din fremtid
• Gå sammen to og to og lav en lille sketch over samtalen med politiet/myndighederne og Henry efter at han er blevet taget for tyveri.
• Skriv en historisk novelle, hvor du digter en alternativ slutning på Henrys liv – Henrys videre færd

 Førstehånds- og andenhåndskilder

Kilder:

• Otto Baches Brev

 Øvelse:

Gå sammen to og to

Den ene skal læse førstehåndskilden. (brevet fra Otto, til hans far og tante Freddy) Herefter skal han/hun forsøge at gengive handlingen ud fra sin hukommelse til den anden.

Den anden skriver et referat af genfortællingen, mens der fortælles. Lad eleverne der har lyttet og skrevet referater læse deres referater højt.

• Diskuter hvor tæt i kommer på den oprindelige kilde
• Diskuter hvad det betyder i forhold til at anvende andenhåndskilder i besvarelsen af historiske problemstillinger?

 Byudvikling - dengang og i dag 

Kilder:

• Kort over byen
• Billeder fra besættelsen i Esbjerg

 Øvelse:

I kan evt. starte med at lade elevere tage rundt i byen og tage billeder af deres by. Veje, monumenter, bygninger mm. 

Kig på kort fra og billeder hhv. 1943- og 2023

Del eleverne op i to hold

Hold 1 laver et 3D kort over Esbjerg i pap, karton og modellervoks/silc clay fra 1923

Hold 2 laver et 3D kort over Esbjerg i pap, karton og modellervoks/silc clay fra 2023

• Hvad er forskellene på de to kort? Hvad har ændret sig?  Veje, huse, bygninger, antal boende, osv.

Censur, pålidelighed og troværdighed

Kilder:

• avisartikel fra Dagbladet Vestjyden
• avisartikel fra den illegale avis Vestjyden

Øvelse:

Læs og Sammenlign de to aviser fra samme periode:

• Hvorfor fremstiller de to aviser historien så forskelligt?
• Kan vi stole mere på den ene frem for den anden? Hvorfor?

Kildekritik og kildeanalyse af Børneværnssagen

Kilder:

• Børneværnssag

Øvelse

Lad eleverne dykke helt ned i kilderne om Henry Christiansen og arbejd med kildekritik. Brug fx følgende spørgsmål:  Lav en visuel præsentation af casen omkring Henry ved fx at bruge storyboards, mindmap eller plancher. I kan eventuelt bruge skoletube, hvor der ligger flere muligheder for at lave digitale visuelle præsentationer.