Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kilderne taler - Om besættelsestiden i Esbjerg

Et undervisningsforløb til historieundervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen.

Udforsk Esbjergs historie med vores undervisningsforløb Kilderne taler. Eleverne vil lære om kilder og kildekritik fra en lokalhistorisk vinkel og få mulighed for at udforske forskellige typer af historiske kilder fra 2. Verdenskrig, herunder aviser, breve, fotos, kort, erindringer, protokoller og mere.

Gennem dialogbaserede oplæg og rundvisning i både private og kommunale arkiver vil eleverne få "hænderne i kilderne" og selv være med til at skabe historien. Vi interviewer blandt andet en kilde, taler om kilders troværdighed, samt arbejder i grupper med at stykke historien sammen om drengen Henry, der stjæler barberblade og madolie for at sælge det til tyskerne.

Målgruppe: 4. -10. klasse. (Forløbet er gratis for alle Esbjerg Kommunes folkeskoleklasser)