Skolebygninger
Forskellige tiders syn på opdragelse og undervisning af børn afspejler sig i skolernes fysiske udformning. De gamle skoler i midtbyen var monumentale bygninger i flere etager, opført i røde mursten, med symmetriske facader. De udstrålede strenghed og autoritet og understregede dermed folkeskolens disciplinerende rolle. Den sidste skole af denne type er Rørkjær Skole.
Efterhånden som skolen ændrede sig i mere demokratisk retning, begyndte man at bygge store skoler i en etage omgivet af græsplæner, buske og træer. Selvom der er tale om store skoler, er de ofte opdelt i overskuelige enheder, for at give eleverne en fornemmelse af tryghed. De enkelte enheder kan være pavilloner, klynger af huse eller grupperinger af bygninger omkring grønne områder eller fællesarealer.
Ligesom skolerne har skiftet udseende, er også indretningen ændret. Det ses tydeligst på Kvaglundskolen, Esbjergs eneste åben-plan skole, hvor man har forsøgt at afskaffe klasseværelset i traditionel forstand. Skolens store åbne rum kan inddeles ligesom et kontorlandskab med tynde skillevægge efter behov. Da skillevæggene ikke når loftet, virker rummet stadig åbent, selvom hver klasse eller gruppe har sit eget areal. Fordelen ved denne indretning er, at den er meget fleksibel og giver mulighed for samarbejde på tværs af de traditionelle inddelinger i klasser og årgange. Det er ikke længere bygningens udformning der bestemmer undervisningsformen, men derimod elevernes behov.