De første skoler
Tegning af Esbjergs første skole ca. 1877. Billedid 51614-037-519
De første skoler I 1868 vedtog Rigsdagen, at anlægge en havn på Jyllands vestkyst ved Esbjerg, en bebyggelse med to gårde på kyststrækningen mellem Varde og Ribe. Da havnebyggeriet gik i gang i 1869, tiltrak det arbejdskraft fra hele landet, og det varede ikke længe, før folk bosatte sig på stedet, og byen Esbjerg var en realitet. I begyndelsen gik børnene fra Esbjerg i skole i Boldesager eller Veldbæk. Allerede i 1870 begyndte forældre og myndigheder at presse på for at få sognerådet i Jerne til at opføre en offentlig skole i Esbjerg. Da der i 1875 var 1.006 indbyggere i byen, lod sognerådet sig overbevise og opførte en skole i byens udkant (Skolegade 41). Den 1. oktober 1877 kunne 137 elever og tre lærere tage byens første offentlige skole i brug. Der var fire klasselokaler, men ikke rindende vand. Ude i gården forsynede en pumpe lærer og elever med vand.: ”Børn, der møde snavsede, vises ud til posten” (1).
Elever i skolegårde, Danmarksgade skole ca. 1910. Billedid: 114219-070
Fra 1888 til 1908 voksede elevtallet med gennemsnitligt 132 elever om året, så det varede ikke længe, før klasserne var overfyldte. Derfor besluttede sognerådet i 1889 at opføre Danmarksgade Skole med otte klasseværelser. Efter mange års kamp lykkedes det Esbjerg at blive udskilt af Jerne Sognekommune i 1894, og dermed få sit eget sogneråd, der bl.a. havde ansvar for byens skolevæsen. Som noget af det første lod sognerådet opføre yderligere tre skoler, Norgesgades Skole (nu en del af Danmarksgade Skole) med otte klasseværelser og et gymnastikhus, Østre Skole (nu Esbjerg Ungdomsskole) og Vestre Skole (nu Esbjerg Kulturskole). De to sidstnævnte var forskoler for de 6-10-årige, mens Danmarksgade Skole var hovedskole for de 10-14-årige.
Østre Skole, Akvaral fra 1897, Billedid: 50792-114-509
Vestre skole ca. 1919, Billedid: 51393-070-514
Igen i 1903 blev Esbjerg Skolevæsen udvidet, denne gang med Stormgade Skole (nu VUC), der havde 25 klasseværelser, en stor gymnastiksal og som noget nyt to håndgerningslokaler, et sløjdlokale og et skolekøkken.
Stormgade skole, luftfoto ca. 1915, Billedid: 51060-070-511
Da man engang i 1920’erne satte klassekvotienterne ned, betød det i realiteten, at der blev seks nye klasser foruden tre klasser som følge af befolkningstilvæksten. Det blev en medvirkende faktor til, at Esbjerg Skolevæsen lod opføre endnu en stor skole, Rørkjær Skole, der kunne tages i brug i 1932. Rørkjær Skole fik samme funktion som Danmarksgade og Stormgade skoler.
Noter: 1. Verner Bruhn: Den første skole i Esbjerg s. 6 (Hjem og skole, Esbjerg Skolevæsen 1877-1977)
Rørkjær skole ca. 1932, Billedid: 57829-005
Rørkjær skole, ca. 1939 med Esbjerg Mølle til venstre. Baggesens Allé er næsten ubebygget. Billedid: 50913-070-510
Kommunesammenlægninger
I 1945 blev Jerne Kommune indlemmet i Esbjerg Kommune, hvilket indebar, at Esbjerg Skolevæsen blev udvidet med Boldesager, Veldbæk, Gammelby og Jerne Skole, der blev udbygget i takt med, at forstadsbebyggelsen til Esbjerg skød op i Jerne Kommune. Årene under Anden Verdenskrig var meget frugtbare, så elevtallet steg langt mere end indbyggertallet i 1950’erne.
Boldesager skole før 1949, Billedid: 50957-070-510
Boldesager gamle skole ca. 1893, dengang var Boldesager ikke en del af Esbjerg by. Billedid:51615-111-519
Det blev derfor nødvendigt at udvide de gamle byskoler samt bygge to store skoler i de nye boligkvarterer i byens udkant, Grådybskolen (1954) og Spangsbjergskolen (1960).
Elever fra Grådybskolen, ca. 1965 læser på en af plænerne ved skolen. De oprindelige skolebygninger blev tegnet af arkitekterne Peer Hougaard Nielsen og Carl Johan Nørgaard-Pedersen; skolen blev taget i brug i 1953. Senere blev skolen ombygget til handelskole og i dag ligger Rybners, hvor Grådybskolen blev bygget. Billedid: 44889-045
Bogmagasin og observatorium på Grådybskolen 1955. I forgrunden to piger ved et vandbassin. Billedid: 50813-098-509
I løbet af 1960’erne faldt elevtallet i midtbyen, mens det voksede i byens yderkanter. Derfor blev først Præstegårdsskolen (1968) og siden Bakkeskolen (1970) bygget.
Den næste store udvidelse af Esbjerg Skolevæsen skete i forbindelse med kommunesammenlægningen, der sluttede i 1970, hvor Esbjerg Kommune fik sin nuværende udstrækning. I 1967 valgte Skads Kommune en sammenlægning med Esbjerg, hvorved Briksbøl Skole (nu Skads Skole) blev en del af Esbjerg Skolevæsen.
Skads Skole 1975, Billedid: 51421-070-514
I Bryndum og Guldager kommuner var man modstandere af en sammenlægning med Esbjerg, indtil tilflytterne i Gjesing fik flertal i sognerådet, og det vedtog en sammenlægning med Esbjerg. Vester Nebel Kommune fulgte trop. Sammenlægningen blev en realitet i 1969, og Esbjerg Skolevæsen blev udvidet med Bryndum, Gjesing og Vester Nebel Skole. I 1970 blev Guldager, Tjæreborg, Sneum og Hostrup kommuner lagt sammen med Esbjerg. Det betød en udvidelse af Esbjerg Skolevæsen med Guldager, Hjerting, Sædding, Tjæreborg, Kokspang og Sjelborg Skole. Skolerne i Allerup og Opsneum blev nedlagt i 1970. Desuden var man i Guldager Kommune i færd med at opføre en stor skole, Fourfeldtskolen. Det var således både små og store skoler, der blev en del af Esbjerg Skolevæsen i 1970.
Sjelborg Skole 1974. En skole kan også være andet end at læse og regne: Børn på Sjelborg skole fodrer gæs. Billedid: 51022-019-511
Fra midtbyen til forstæderne
Kommunesammenlægningen skete i en periode, hvor folk i midtbyen flyttede ud til forstæderne, når de fik børn. Det gjaldt derfor om at få antallet af skoler og deres beliggenhed tilpasset børnetallet i de forskellige områder.
Stormgade Skole, flytning 1982. Ved nedlæggelsen af Stormgades Skole blev eleverne overflyttet til Danmarksgades Skole. Her gør nogle elever med banner sig klar til at marchere til deres "nye" skole. Billedid: 51015-019-511
Elever og lærere fra Hjerting Skole flyttede til Nordvangskolen 30.10.1978. Elever og lærere marcherede til deres "nye" skole med flag, faner, bannere og Vesterhavsdrengene i spidsen. Billedid: 50999-032-510
I 1970 blev Østre Skole som den første af skolerne i midtbyen nedlagt, og i 1974 kom turen til Vestre Skole. Da elevtallet faldt med 5.000 elever fra 1973-1994 blev det nødvendigt at nedlægge en af de store skoler. Byrådet vedtog derfor i 1976 at nedlægge Stormgades Skole. Befolkningen protesterede, og ved en folkeafstemning i skoledistriktet stemte 70,2% imod nedlæggelse. Den blev derfor først en realitet i 1982, da et nyt byråd vedtog at nedlægge skolen. I 1984 blev lovgivningen ændret, så det blev nemmere at nedlægge skoler. Hvis den skole, eleverne skulle flyttes til, lå inden for en afstand af 1½ km fra den nedlagte skole, havde forældrene ikke krav på en folkeafstemning.
Gjesing skole, 1971, Billedid: 50817-115-509
Dernæst kom turen til endnu fire skoler, Jerne Skole i 1989, Grådybskolen og Gamnmelby Skole i 1990 samt Gjesing Skole i 1991. I mellemtiden var landsbyskolerne i Sjelborg og Kokspang blevet nedlagt i henholdsvis 1980 og 1991. Mange af de lukkede skoler huser i dag offentlige aktiviteter som f.eks. andre skoler, aktivitets- eller kulturhuse.
Samtidig med at der således blev nedlagt en lang række skoler, blev der bygget nye skoler i forstæderne. I forbindelse med kommunesammenlægningen havde Bryndum Kommune stillet som betingelse, at der skulle bygges en tresporet skole i Vester Gjesing. Her blev Vestervangskolen opført i 1973 og Blåbjerggårdskolen i 1977. Med til udbygningen af de nye boligområder hørte også opførelsen af skoler. Derfor kunne Kvaglundskolen tages i brug i 1973, Ådalsskolen i 1974, Nordvangskolen i 1978 og Sønderrisskolen i 1982.
Sønderrisskolen 1982, Der er holdt rejsegilde over 1. etape af Sønderrisskolen. Billedid: 50954-019-510
Læs mere om skolebygningerne og deres udvikling her