Skoleudflugter
Billed-id: 51136-008-512, Elever, lærere og mødre på den årlige skoleudflugt til strandpavilionen i 1949, med fane og musik i spidsen. + Billed-id: 51307-050-513: Rørkjær skole børnehaveklasse, 1. 2. og 3. klasse på den traditionelle udsflugt til strandpavillionen 1964. Her leges der 'Bro, bro, brille'.
Indtil 1970 var et af skoleårets højdepunkter skoleudflugterne. De mindste klasser mødtes i skolegården klokken 8.00, og så spadserede de i samlet flok ud til Strandskoven. Forrest gik et orkester, derefter fulgte børnehaveklassen, så kom 1., 2. og 3. klasse. Mødre med barnevogne og mindre søskende fulgte med og bidrog til at gøre dagen festlig. Orkestret spillede under opholdet i skoven, og børnene sang, dansede og legede sanglege. De medbragte madpakker, sodavand o. lign. blev fortæret, og lærerne fik to stykker smørrebrød og en øl serveret i Strandpavillonen. Hjemturen foregik til fods, så det var en flok trætte børn, der vendte hjem om eftermiddagen.
Billed-id: 51141-008-512 Elever på Vestre skole 1955, på vej på skoleudflugt med toget.
De større børn drog udenbys med tog til steder som f.eks. Skibelund Krat, Arnbjerg anlægget, Munkebjerg, Skamlingsbanken, Himmelbjerget, Kongebrogården eller Odense. I 1940 blev skoleudflugterne indstillet pga. krigen, og de blev først genoptaget i 1956. I 1970 erklærede borgmester A. K. Nielsen, at det ikke længere var nogen stor oplevelse at køre med tog og lægge en masse penge i et ishus, så tiden og pengene kunne bruges bedre. Derfor vedtog skolekommissionen at afskaffe skoleudflugterne og i stedet udbygge ekskursions- og lejrskoleordningen til af omfatte flere klasser.
Billed-id: 51309-070-513. Elever på grådybskolen på en togperron i 1955. De skal på skoleudflugt til Himmelbjerget.
Feriekolonier
Billed-id: 51151-022-512 Feriebørn fra Bramminge Hovedgaard Feriekoloni får sig en dukkert i Sneum Å 1946.
I Esbjergs barndom, i slutningen af 1800 tallet, var gennemsnitsindkomsten lavere i Esbjerg end i andre større byer, så mange børn voksede op i fattige, børnerige familier, der boede i usunde boliger. Dette resulterede i, at mange børns sundhedstilstand var dårlig. Dengang var der mange sygdomme, som man ikke vidste, hvordan man skulle helbrede. Man havde imidlertid opdaget, at man kunne forebygge nogle sygdomme ved at nedsætte risikoen for, at smitten bredte sig, og ved at gøre befolkningen så modstandsdygtig som mulig. Derfor anbefalede lægevidenskaben en næringsrig kost og masser af lys og frisk luft.
For at forbedre børnesundheden sendte Esbjerg Lærerråd og Børnenes Vel derfor i 1907 31 børn på feriekoloni i Oksbøl, hvor der var masser af lys, luft og næringsrig mad. Børnene blev vejet før og efter opholdet og havde i gennemsnit taget 2 kg. på. Forsøget blev gentaget året efter i Sønderho, hvor 30 børn fik ekstra sul på kroppen. Det var en succes, så i 1913 købte Esbjerg Kommune Lille Jes` gård i Sønderho og indrettede den i forsommeren 1914 til en feriekoloni med 35 sovepladser.
I begyndelsen modtog feriekolonien fortrinsvis børn fra fattige hjem, fra værneklasser (specialklasser) og børn med dårlig ernæringstilstand. Efter Anden Verdenskrig købte Esbjerg Skolevæsen feriekolonierne i Rendbjerg (1950) og Stenderup Hage (1962), ligesom man i en kort periode lejede sig ind på Bramming Hovedgård. Her kunne udvalgte børn komme på tre ugers sommerophold.
Billed-id: 51128-070-511 Stenderup Hage Feriekoloni, som Esbjerg kommune byggede i 1962 som lejrskole og svagbørnskoloni.
Man kunne komme i betragtning til et ophold, hvis der var mange børn i hjemmet, dårlige boligforhold, sygdom hos barn eller forældre, arbejdsløshed, eller hvis barnet var fejlernæret. De 6-10 årige var i Sønderho, de 10-12årige på Stenderup Hage og de større børn på Rendbjerg. Efterhånden som levestandarden steg, og der blev færre fejlernærede børn, blev det fortrinsvis børn med en anderledes social baggrund, der fik bevilget et ferieophold. En overgang i 1990'erne var feriekolonien i Sønderho udlejet til Dansk Flygtningehjælp. I dag tilbyder Esbjerg Skolevæsen elever i børnhaveklasse-3. klasse et to ugers ferieophold på feriekolonien i Sønderho, mens elever fra 3.-10. klasse tilbydes et ophold på feriekolonien i Rendbjerg. - I dag er der, ligesom der altid har været, mange flere ansøgere end pladser.
Billed-id: 51048-116-511. Luftfoto af Rendbjerg Feriekoloni i forgrunden og Rendbjerghjemmet i baggrunden.
Billed-id: 50907-070-510. Stenderup Hage feriekoloni, 1962. Nogle børn morer sig med dans og musik på Stenderup Hage Feriekoloni.
Lejrskoler og skolerejser
Billed-id: 51291-050-513. Øster skole på Englandstur, 1953. Elever ombord på englandsbåden Kronprinsesse Ingrid. De skal på et 11 dages ophold i England.
I begyndelsen blev feriekolonien i Sønderho udelukkende brugt som feriekoloni, indtil en 8. klasse i 1934, som den første, tog derover en uge på lejrskole. Året efter besøgte et drenge- og et pigehold hver for sig feriekolonien en uge i september. Det blev herefter kutyme, at alle 8. klasser tog derover på en uges lejrskole, indtil lejrskoleophold ved en ministeriel bekendtgørelse blev indstillet i 1940 på grund af krigen. Fra 1942 sendte Esbjerg Skolevæsen igen klasser på lejrskole. Der var imidlertid ikke plads på kommunens feriekolonier i Sønderho, senere i Rendbjerg og Stenderup Hage til alle de klasser, der skulle på lejrskole, så det skete at Esbjerg Skolevæsen lejede sig ind andre steder f.eks. ved Ribe, Rønshoved, Kollund, Dybbøl, Stensbæk, Viborg, Ry, Store Heddinge og Slesvig. Senere begyndte man at tage længere væk på lejrskole f.eks. til Læsø, Samsø og Bornholm.
Billed-id: 51158-009-512. Skolelever demonstrere på Torvet mod afskaffelse af lejrskoleophold, 1979.
Feriekolonierne i Sønderho og Rendbjerg anvendes stadig til lejrskoleophold, da alle skoleklasser skal på lejrskole i 6. eller 8. klasse. Feriekolonien i Rendbjerg fungerer hele året rundt, mens feriekolonien i Sønderho kun har åbent fra 1. april til efterårsferien. Foruden lejrskoleophold bliver feriekolonierne i dag brugt i forbindelse med kortere ekskursioner af 2-3 dages varighed, og ved feriekolonien i Sønderho er der indrettet en shelterplads, hvor skoleklasser på cykeltur på Fanø kan overnatte.
Foruden lejrskoleophold, der som hovedregel gik til en af kommunens egne feriekolonier, kom alle 8. klasser fra 1934 på en skolerejse. Første år gik turen til København. Skolerejser blev ligesom lejrskoleophold indstillet i 1940,og skolerejserne kom først i gang igen i 1956. Skolerejser kunne være af forskellig varighed, og rejsemålene lå som regel længere væk end lejrskolerne. Af rejsemål i 1950'erne og 60'erne kan nævnes Sønderjylland, Nordsjælland, Bornholm, Sydslesvig, Hamborg, Norge og Østrig. I takt med at verden er blevet mindre, vælges rejsemål, der ligger længere væk, så i dag er London, Paris, Prag og Holland typiske rejsemål.
Billed-id: 51042-070-511. Elever fra Vestre skole på Lejrskole i Aserballe, 1949.
Billed-id: 51047-070-511. Elever fra Rørkjær skole på lejrskole i Rønshoved, 1944.
Begivenheder
I årets løb blev skolens daglige trummerum brudt af begivenheder som skolekomedie, jul, fastelavn skoleidrætsstævne, og sidste skoledag. I fritiden kunne eleverne komme billigt i Skolebio eller overvære Skolescenens teaterforestillinger. Desuden skete det, at helt ekstraordinære begivenheder som en skoles indvielse eller jubilæum skulle fejres. Ligesom det var helt ekstraordinært, da alle skolebørn i Esbjerg og på Fanø i 1938 blev inviteret på en flyvetur. I mange år var udveksling af elever med Esbjergs venskabsbyer på Grønland og i de nordiske lande ligeledes en begivenhed.
Billed-id: 50005-028-500. Børn fra Brøndum og Vester Nebel har ligesom børn fra skolerne i Esbjerg fået en gratis flyvetur af Esbjerg Kommune. Flyvningen foregik fra Esbjerg lufthavn til Kjersing, 1938.
Billed-id: 51245-019-512 Kvaglundskolen fejrer 10 års jubilæum med maner. Her er det tryllekunstnere, der underholder børnene, 1983.
Skolekomedie
En af de årligt tilbagevendende begivenheder var, når elever fra en eller flere klasser sammen lavede skolekomedie, som blev opført for andre elever og forældre. "Min klasse lavede i 6. klasse et teaterstykke for de mindre klasser på skolen. Så vidt jeg husker, var det Grease. Vi brugte klassens time, nogle af dansktimerne samt formningstimerne på at øve og lave kulisser. I håndarbejdstimerne lavede vi kostumer. Jeg havde ikke selv en rolle, men skulle styre tæppet, når der skulle skiftes scene." (Hanne Jensen f. 1970)
Billed-id: 51067-008-511. Elever på Østre Skole opfører julespil, 1954.
Billed-id: 51067-008-511. Ådalskolen, skolekomedie, 1983. Her opfører 4.B et teaterstykke om skolebyggeriet og skolens inspektør.
Jul
Julen blev fejret på forskellig vis: "I dagene op til juleafslutningen lavede hver elev en lille juledekoration. Til juleafslutningen tændte vi så vores juledekoration, og vi måtte hver have en pose slik og en sodavand med. Mens vi sad og kiggede på lyset og spiste vores slik, fortalte læreren en julehistorie. Vi havde altid fri kl. 11.30 denne dag." (Gitte Schmidt f. 1961). I nogle klasser var det en tradition, at eleverne samlede ind til en julekurv til læreren. De fleste af byens skoler sluttede dagen med en kort julegudstjeneste i den lokale kirke. I dag fejres julen i hele december måned med bl.a. klippe-klister dag, Luciaoptog og pakkekalender.
Billed-id: 50810-008-509. Grådybskolen, juleafslutning, 1955.
Billed-id: 50839-060-509. Eleverne på præstegårdsskolen spiser madpakker, mens læreren deler æbler ud den sidste skoledag før jul, 1965.
Fastelavn
Billed-id: 31012-008 Fire udklædte børn til fastelavn, februar 1944.
Til fastelavn klædte børnene sig ud, og der blev slået katten af tønden i skolegården eller gymnastiksalen. "Til fastelavn kunne vi bestille en spandauer med syltetøj eller creme og en sodavand. Først skulle vi slå katten af tønden ovre i gymnastiksalen, hvor vi skulle være klædt ud. Bagefter gik vi over i vores klasseværelse for at spise wienerbrød og drikke sodavand." (Gitte Schmidt f. 1961). Børnene klædte sig ud i familiens aflagte tøj som vagabonder, prinsesser, skorstensfejere og lignende. Det var billigt, og appellerede til fantasien. "Engang var jeg klædt ud som Pippi til fastelavn, med de stiveste fletninger i hele verden. Jeg havde min storesøsters gummistøvler og min mors ternede forklæde på." (Hanne Jensen f. 1970). I dag køber de fleste børn deres kostume i en legetøjsforretning eller et supermarked, så de ligner tro kopier af Spiderman, Zorro, Batman, Bamse, Kylling o.lign.
Billed-id: 51666-008-519. Fastelavnsfest på Østre Skole, 1955
Billed-id: 41082-008 Tøndeslagning i Østre Skoles skolegård, februar 1952
Skoleidrætsstævner
Billed-id:
Det årlige skoleidrætsstævne var en begivenhed, som både lærere og elever så frem til. Det første blev afholdt i 1934. I 1936 stod interesserede lærere for skoleidrætsdagen, der blev afholdt på en fridag, Chr. Xs fødselsdag. Deltagerne var elever fra Esbjerg Statsskole, Rørkjær, Danmarksgades og Stormgades skoler. I 1937 fandt skoleidrætsstævnet sin form som forblev næsten uændret til 1970 med boldspil og atletik på programmet. I begyndelsen deltog pigerne kun i boldspil, men fra 1948 deltog de også i atletik. Med tiden blev stævnet flyttet, så det blev afviklet i skoletiden. I 1946 varede det for første gang en hel skoledag. Antallet af deltagere voksede år for år. I 1937 deltog 500 elever fra seks skoler. Ved det sidste store stævne i 1970 deltog 4.500 elever fra 21 skoler.
Billed-id: 51258-050-512. Indmarch i stadionhallen ved årets skoleidrætsstævne, 1968.
I begyndelsen var præmierne beskedne, men i 1950'erne steg antallet af pokaler og nåle betydeligt. I 1970 var stævnet vokset til at strække sig over tre puljedage, hvor de indledende konkurrencer blev afviklet, og en finaledag, der blev holdt i Esbjerg Idrætspark. Hver skole brugte to dage på arrangementet. Såvel idrætslærere som elever arbejdede i sæsonen hen imod den store begivenhed, selvom der nok også var de elever, der håbede på regnvejr og aflysning. Efter 1970, hvor Esbjerg var blevet en storkommune, valgte man at lade det fælles idrætsstævne afløse af mindre stævner i puljer. Nogle skoler afholdt selv idrætsdage. I 1976 gled atletikken ud pga. manglende interesse fra elevernes side. Da Kulturudvalget i 1980 overvejede at spare idrætsstævnet væk, protesterede skolerne. I dag er det store fælles idrætsstævne afløst af boldspildage, skolernes motionsløb dagen inden efterårsferien og lignende.
Billed-id: 51251-022-512. Skoleidrætsstævne på Esbjerg Atletikstadion, 1946.
Sidste skoledag
Billed-id: 50992-069-510. Sidste skoledag for de ældste på Grådybsskolen. Her er eleverne udklædte som fanger, 1963.
På alle byens skoler fejrede afgangsklasserne sidste skoledag. "Sidste skoledag var noget, vi gik meget op i. Vi startede tidligt på morgenen med at køre ud for at vække vores klasselærer med morgenbrød, for vi skulle være tilbage på skolen kl. 8.00. På skolen, delte vi flødekarameller ud til de andre elever, og bagefter foregik den store kamp i langbold, eleverne (som skulle gå ud) mod lærerne. Om aftenen blev der festet." (Gitte Schmidt f. 1961). Afgangsklasserne fejrer stadig sidste skoledag med bl.a. karamelkastning. Bagefter mødes de i Gryden og fester videre.
Billed-id: 50863-070-509. Realskolen på Jerne Skole fejrer eksamensafsluning ved at køre en tur rundt i hestevogn, 1967.
Billed-id: 50819-050-509. Piger fra Gjesing skole fejrer sidste skoledag før den mundtlige eksamen. Den ene af pigerne bærer et skilt, hvorpå der står "Dovenskab længe leve". 1972.
Esbjerg og Omegns Skolescene
Billed-id: 51674-113-519. "Tryllefløjten" på Esbjerg og Omegns Skolescene, 1980.
Esbjerg og Omegns Skolescene blev stiftet i efteråret 1926 som en fri sammenslutning af lærere fra de deltagende skoler bl.a. med det formål at arrangere teaterforestillinger og oplæsninger. I 1927 kunne skolescenen tilbyde tre forestillinger for 3,75 kr., hvoraf den første var David Copperfield. Det første år så 388 elever forestillingerne. De kom fra syv skoler i Esbjerg, Jerne og Fanø kommuner. I de følgende år steg prisen til 6,00 kr. for tre forestillinger. Fra 1934 begyndte Skolescenen at samarbejde med Th. Hejles Landskolescenen, der tilbød forestillinger af f.eks. Ludvig Holberg og J. Chr. Hostrup. Skolescenen lå stille under Besættelsen. Den blev genoptaget i 1946, men skrantede bl.a. fordi Landsskolescenen havde problemer og repertoiret var for dårligt.
Da N. P. Andersen tiltrådte som skoledirektør i 1952, lykkedes det igen Esbjerg og Omegns Skolescene at tilbyde eleverne tre forestillinger om året til en pris af 8,00 kr. Skolescenen fik nu tilknyttet en forældreforening. I samarbejde med Dansk Skolescene og omrejsende teatre blev der i 1950'erne og 1960'erne skaffet mange gode forestillinger til Esbjerg. Dansk Skolescene viste klassikere som Aladdin og Hakon Jarl, der indgik som en fast del af skolernes pensum i dansk. Siden 1970 har Skolernes Teaterformidling tilbudt mere børnevenlige stykker som f.eks. Pippi Langstrømpe. I 1976 fejrede Esbjerg og omegns Skolescene 50 års jubilæum, og i løbet af en uge så 14.400 gæster jubilæumsforestillingen. Skolescenen eksisterer stadig, og det opsøgende teater besøger skolerne med et repertoire, der ikke indgår direkte i undervisningen.
Esbjerg & Omegns Skolebio
Billed-id: 51665-050-519. Dirch Passer i Strandbio, 1965.
Fra 1936-38 havde Skoleforvaltningen arrangeret filmforevisninger for de ældste klasser, hvor film som Olympiaden i Berlin (fra 1936) og Kongen bød (fra 1938) om stavnsbåndets ophævelse blev vist. Inspireret af københavnske forhold stiftede repræsentanter for byens og omegnens skoler i 1939 Esbjerg & Omegns Skolebio, der til en billig pris viste udvalgte film for byens skolebørn. De havde hele biografen for sig selv, og lærerne kunne på forhånd orientere eleverne om filmen, de skulle se. Forhandlinger med filmbranchen resulterede i, at den lokale skolebio hvert år kunne vælge film blandt 15-20 titler. Tilslutningen blandt eleverne var stor, f.eks. var der i 1958 4.700 abonnenter. Interessen blandt lærerne var betydelig mindre, bl.a. fordi der var uro under forestillingerne. Omkring 1960 meldte nogle af skolerne sig ud og i 1965 blev Esbjerg & Omegns Skolebio nedlagt.