Skolelæge
Billed-id: 50882-028-510 Difteritis-vaccination på Stormgade skole, 1939. Der blev vaccineret 500 børn i timen.
I 1800 tallet døde mange mennesker af smitsomme sygdomme som kolera, tuberkulose, difteri, skoldkopper, mæslinger, kighoste og skarlagensfeber. Mange af sygdommene kunne man ikke helbrede, men man kunne formindske smittefaren vha. god hygiejne og masser af lys og frisk luft. Desuden kunne man øge kroppens modstandskraft ved at spise sundt. I 1882 nedsatte Kulturministeriet en kommission, der skulle undersøge skolebørnenes sundhedstilstand og hygiejnen i skolerne. Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem sygelighed og sociale forhold. Kommissionen anbefalede derfor, at der blev tilknyttet en læge til hver skole. I 1897 ansatte man ved Københavns Skolevæsen fire skolelæger, der skulle undersøge alle skolebørn en gang om året. I 1903 blev den første skolelæge, A. W. Hamburger, ansat i Esbjerg.
Han gik straks i gang med at undersøge 388 nyindskrevne elever. Det viste sig, at de 126 var svagelige. Nogle var underernærede, andre havde kirtelsyge, der kunne udvikle sig til tuberkulose, andre havde dårligt syn, dårlig hørelse eller polypper. Det var ikke altid nemt at være skolelæge, som det fremgår af den københavnske skolelæge, C. C. Jessens erindringer: "Arbejdet interesserede ikke skolerne, og skolelægen mødtes overalt med mistillid. … De til bæltestedet afklædte skolerekrutter afgav som regel et temmelig trist billede. De var utroligt snavsede, huden af en gusten grå farve, fuld af loppestik; i håret var der hyppigt utøj og næsten altid perlerader af luseæg; undertøjet var laset og udbredte en frygtelig odeur - det samlede indtryk kort sagt meget uappetitligt." (1) Forholdene i Esbjerg og København var næsten ens, sandsynligvis fordi begge byer oplevede en massiv tilflytning.
I løbet af de næste ti år blev børnesundheden i Esbjerg bedre. Da skolelægen i 1913 undersøgte 2.581 børn, viste det sig, at 23,17% var svagelige. Under Første Verdenskrig blev skolelægeordningen indstillet og først genindført i 1931. Med tiden blev Skolelægeordningen udvidet. Antallet af skolesundhedsplejersker steg, forskellige specialister blev tilknyttet skolelægeordningen, og den årlige undersøgelse af eleverne blev mere omfattende. F.eks. blev der fra 1940 foretaget systematiske høreundersøgelser af samtlige elever i 2. og 6. klasse. Det skete en lørdag eftermiddag for ikke at gribe ind i undervisningen. Samme år kom alle elever, lærere og funktionærer til en årlig røntgenundersøgelse for tuberkulose. I nogle år deltog en øjenlæge i de almindelige eftersyn.
Billed-id: Sundhedsplejerske Frk. Pedersen underviser små skolepiger i gymnastiksalen på en skole i Esbjerg, 1952.
Billed-id: 51619-069-519 Sundhedsplejerske behandler elev, 1978
I 1946 blev lægetilsyn med skolebørn obligatorisk i hele landet. Skolebørnenes helbredstilstand blev forbedret i takt med, at de materielle levevilkår blev bedre. I dag skal børn i 1. og 9. klasse undersøges af en kommunalt ansat "børn og unge læge". Da det ikke har været muligt at skaffe en sådan læge, har Esbjerg Kommune kørt en forsøgsordning, hvor byens praktiserende læger foretager disse undersøgelser. Der er i dag 28 sundhedsplejersker ved Esbjerg Kommune, der tager sig af spædbørns- og småbørnsplejen samt foretager en årlige undersøgelse af alle skolebørn.
Billed-id 51272-050-512 Skolelæge undersøger en skoleelev i sin konsultation i havnegade 63, 1963
Noter
1. Tidsskrift for dansk skolehygiejne 10. årgang nr. 1 1922 s. 4 (766)
Skoletandlæge
Billed-id: 51278-070-512 og 51279-070-512 På tandklinikken på Danmarksgade Skole undervises børn i tandbørstning, 1944.
Omkring 1900 havde mange skolebørn dårlige tænder. Det var et onde, som skolevæsenet umiddelbart kunne behandle, ved at alliere sig med en tandlæge. Det skete første gang i Svendborg i 1898, og dernæst i Esbjerg i 1907. Esbjerg var nemlig den første købstad i Danmark, der ansatte en rigtig skoletandlæge, Ingeborg Schultz. Det første år behandlede hun ca. 1.000 børn, trak 986 tænder ud og plomberede 852 tænder. Indtil der i 1909 blev indrettet en skoletandklinik på Danmarksgade Skole, skete det i hendes private klinik. Tidligere skoleelev, Gerda Marie Lauridsen (f. 1900) fortæller: "… Det var en begivenhed - havde man tandpine kunne man blot gå over og få tanden rykket ud. Gerda havde ingen tandpine, men skulle jo gerne prøve noget nyt - så jeg (= Gerda) stillede hos tandlægen - og bad hende trække en tand ud - den var hel og pæn og det blev mig nægtet." (1)
Efterhånden som alle klasser havde været undersøgt og behandlet en gang, blev det færre af de undersøgte, der skulle behandles. Af økonomiske grunde blev skoletandlægeordningen indstillet et par år under Første Verdenskrig. Det hævnede sig, da S. Å. Vedel-Petersen, der var blevet ansat som skoletandlæge i 1917, blev nødt til at trække 1.200 tænder ud det første år. Det blev Vedel-Petersen, der kom til at opbygge den kommunale skoletandpleje. Da han gik af i 1959, var der foruden overtandlægen ansat syv tandlæger ved Esbjerg Skolevæsen. Med tiden voksede den forebyggende del af skoletandplejen. I 1960'erne begyndte man f.eks. at skylle skolebørnenes tænder med fluor for at forebygge caries. Skoletandplejen er i tidens løb blevet udvidet, så der i dag er tandklinikker på 14 af kommunens 20 skoler.
På Rørkjær Skole har der siden 1949 været en tandklinik. I dag bruges den kun til undersøgelser, mens selve behandlingen foregår på Gammelby Skoles tandklinik. På de øvrige skolers tandklinikker kan man både undersøge og behandle børnenes tænder. På Bakkeskolen er der foruden en almindelig tandklinik en specialtandklinik, hvor man retter tænder og foretager mere komplicerede indgreb. I dag får alle 0-18-årige tilbudt gratis tandpleje. 80% af børnene har kun behov for ét årligt tandeftersyn, resten af børnene får typisk et eftersyn hvert halve år. Desuden foretager skoletandplejen forebyggende arbejde i form af klasseundervisning, instruktion af børn på tandklinikkerne, hvor de bl.a. lærer om tandbørstning og får lagt lak på tænderne. Skoletandplejen deltager også i forældremøder og lignende arrangementer.
Noter
1. Samlingen Husker du vor skoletid? (Esbjerg 1974) - Findes på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. (662)
Billed-id: 51286-019-513: Esbjerg kommunes børnetandplejes undersøgelsesvogn på besøg ved en skole 1978.
Billed-id: 51283-050-513, Skoletandpleje, 1964. En tandlæge udleverer flouropløsning til skylning af elevernes tænder samt Billed-id: 51284-060-513: skoletandpleje og elev på Rørkjær skole 1968.
Tuberkulose
Billed-id:
Tuberkulose er en sygdom, som man tidligere frygtede, fordi mange yngre mennesker døde af den. Da skolelægen i Esbjerg, A. P. W. Hamburger, i 1903 undersøgte 388 nyindskrevne elever, viste det sig, at 24 svarende til 1,4% havde sygdommen. Først i 1940 gik man i gang med at undersøge alle skolebørn i Esbjerg systematisk for tuberkulose. De blev underkastet en tuberkulinprøve, og blev både røntgenfotograferet og gennemlyst. Undersøgelsen omfattede 3.573 skolebørn, og der blev påvist lungetuberkulose hos 20 svarende til 0,6%. Smittekilden viste sig ofte at være en slægtning. 4% af skolebørnene var ikke blevet undersøgt, fordi forældrene var imod det. Fremover var det kun de nyindskrevne og elever i afgangsklasserne, der blev tuberkulinprøvet, røntgenfotograferet og gennemlyst, de øvrige fik en tuberkulinprøve.
Foruden børnene blev også lærere, rengøringsassistenter og pedeller undersøgt en gang om året. Under Besættelsen blev de sociale forhold forringet og antallet af tuberkulosetilfælde steg i befolkningen som helhed. Efter skolelægelovens indførelse i 1946 blev tuberkuloseundersøgelserne foretaget ens i hele landet. Skolelæger og sundhedsplejersker lavede tuberkulinprøver, og tuberkulosestationerne foretog røntgenundersøgelser og vaccinerede børnene, når de begyndte i skolen. Når børnene var vaccinerede, dannede de antistoffer mod tuberkulose. Derfor skulle alle børn nu gennemlyses og røntgenkontrolleres hver andet år. I 1948 blev alle skolebørn i Esbjerg vaccineret mod tuberkulose, hvis forældrene ikke satte sig imod det. Herefter fulgte man den landsdækkende procedure. I 1957 var tuberkulosen stort set udryddet blandt skolebørn, så nu overtog skolelægeinstitutionen tuberkulinprøverne og vaccinationerne.
Billed-id: 51269-070-512, Tuberkuloseundersøgelse ca. 1953. Tuberkulose var en frygtet sygdom i Danmark. På skoler og mange arbejdspladser blev der gjort en stor indsats for at bekæmpe sygdommen. Folkeundersøgelser blev foretaget og alle skoleelever blev sendt til en årlig gennemlysning.
Billed-id 51668-070-519. Spangsbjerg Tuberkulosesanatorium
Skolebespisning
Billed-id
I tiden omkring 1900 var en af Socialdemokratiets mærkesager indførelse af skolebespisning. Det ville betyde en forbedring af børnenes almene sundhedstilstand og gøre børnearbejde mindre tillokkende for de forældre, hvis børn spiste på arbejdspladsen. I modsætning til Socialdemokratiet mente højrefløjen, at børnene og deres bespisning var forældrenes ansvar. I 1895 etablerede frivillige kræfter en bespisningsordning i Esbjerg Missionshus, hvor enkelte voksne og 400-500 børn spiste dagligt. Ove Ovesen (f. 1882) fortæller om den tidlige skolebespisning: "Om vinteren var der i Missionshuset i de hårde vintermåneder skolespisning som består af en ret varm mad som gule ærter, vælling, grød-øllebrød m.m. samt det rugbrød vi kunne spise. Måltidet var gratis men vi skulle alle sammen medbringe spiseske." (1)
I 1900 nedsatte Byrådet en komité, (kendt som Foreningen til Fattige Skolebørns Bespisning i Esbjerg), der fik til opgave at bespise byens skolebørn. Selvom skolebespisningen fra 1907 blev finansieret helt af kommunen, var det stadig komitéen, der stod bag. Ellers risikerede man, at skolebespisningen blev betragtet som fattighjælp, og børnenes forældre mistede deres stemmeret. I begyndelsen deltog hvert sjette barn i skolebespisningen, selvom en undersøgelse i 1907 viste, at hvert 3. barn var underernæret. Esbjerg var det sted i Danmark, hvor skolebespisning var mest udbredt. I begyndelsen bestod skolebespisningen af en varm middagsret, som blev serveret på Stormgades Skole. Menuen kunne f.eks. bestå af kærnemælksvælling eller sødsuppe med rugbrød, øllebrød med mælk, byggrød kogt på mælk med øl til, bygvælling med kanel og sukker, gule ærter eller hvidkålssuppe med rugbrød.
I 1912 blev skolebespisningen udvidet med morgenmad på Stormgades og Østre Skole. På Stormgades Skole bestod den af rester fra gårsdagens middagsmad og øl (hvidtøl?), mens den på Østre Skole bestod af franskbrød med margarine og varm mælk. 1. april 1945 blev Esbjerg Skolevæsen udvidet, så i 1949 var der tre bespisningssteder: Stormgades Skole for elever fra Stormgade, Vestre, Danmarksgades og Østre Skole. Rørkjær Skole for elever fra Rørkjær og Østre Skole og Jerne Skole for elever fra Jerne, Boldesager og Gammelby Skole. På Stormgades og Rørkjær Skole blev der serveret varm mad, mens der på Jerne Skole blev serveret Oslo-frokost bestående af 4-6 halve stykker rugbrød med pålæg, 1/5 l. mælk og et æble. Morgenmaden blev serveret fra kl. 7.00-8.00, middagsmaden fra kl. 14.00-16.30, og Oslo-frokosten i spisepausen kl. 11.45-12.00.
Billed-id 50159-050-501 + 51264-070-512 + 51262-070-512 , Oslo-frokost, 1949.
Snart var det kun elever på Stormgades og Rørkjær Skole der fik varm middagsmad, alle andre fik Oslo-frokost. Skolebespisningen havde altid været gratis for børn, der var henvist af skolelægen, men i 1951 fik alle elever tilbud om at deltage i skolebespisningen til kostpris. Oslo-frokosten var en overgang så populær, at den dagligt blev spist af 96% af eleverne. Med tiden faldt interessen og dermed tilslutningen til skolebespisningen, selvom man flere gange forsøgte at peppe maden op. Det skete f.eks. i 1980, da Reva begyndte at pakke maden i madkasser, hvor brød, pålæg og råkost/frugt lå hver for sig. I 1988 var interessen så ringe, at skolebespisningen lukkede helt. Skolerne oprettede derefter frugtboder, hvor eleverne kunne købe frugt og andet spiseligt.
Billed-id 50795-050-509, Skolekiosk på Vestre Skole indvies, 1971. I skolekiosken 'kernehuset' sælges is, sodavand og frugt.
Noter
1. Ning de Coninck-Smith: For barnets