Undervisningsformer
Billed-id: 50854-070-509. Stormgade Skole, ca. 1932.
I Skoleloven af 1814 står der: "Hensigten med børnenes undervisning skal være, at danne dem til gode og retskafne mennesker, i overensstemmelse med den evangelisk kristelige religions lære, samt at bibringe dem de kundskaber og færdigheder, der er dem nødvendige, for at kunne blive nyttige borgere i staten." (1) Formålet med skolen er stadig at opdrage eleverne til at begå sig i samfundet, men de pædagogiske principper og det undervisningsmateriale, som undervisningen bygger på, har forandret sig meget siden 1814. Langt op i tiden var klasseundervisning med lektiegennemgang og overhøring den almindelige undervisningsform. Der var mangel på skolebøger, så eleverne lærte salmevers, Ægyptens 10 plager og kongerækken m.m. udenad.
Billed-id: 51027-070-511. Undervisning i Boldesager Missionshus, 1958.
I Esbjerg var der ingen forældrebetaling i Folkeskolen. Fra 1904 fik alle børn udleveret undervisningsmaterialer, skiftesko og for pigernes vedkommende gymnastikdragter. Det var mere end loven krævede. I 1911 ønskede skolekommissionen at styrke de svage elever ved at afskaffe alle skolebøger. Undervisningen foregik nu ved, at lærerne foreviste, tegnede og fortalte. Eleverne gengav så det fortalte mundtligt eller skriftligt. Det var lærernes opgave at få børnene til at interessere sig for emnerne og selv arbejde videre med dem. Forældrene klagede imidlertid over, at eleverne lærte for lidt, så i 1917 blev skolebøgerne genindført. Ikke al undervisning, foregik i klasselokalet. Fra 1904 kunne eleverne opleve naturen, når de som et led i undervisningen arbejdede i skolehaverne. De kunne låne bøger med hjem fra Børnenes Bogsamling, og fra 1921 kunne de bruge læsestuerne på Danmarksgades og Stormgades Skole. (2)
Under Første Verdenskrig (1914-18) steg arbejdsløsheden, og bolignøden var så stor, at Østre Skole og til dels Danmarksgades Skole fungerede som husvildeboliger. Desuden var der mangel på brændsel, så klasselokalerne måtte kun opvarmes til 12-13 grader. I 1918 blev skolerne gjort grundigt rent i efterårsferien for at forhindre Den spanske Syge i at brede sig yderligere. I 1920'erne skulle undervisningen have tilknytning til barnets daglige liv, og lærerne skulle variere deres undervisningsform, så den ikke blev kedelig og triviel. Terpeskolen var på vej ud. Den pædagogiske fornyelse fortsatte i 1930'erne, hvor klasseundervisning blev suppleret med emneorienteret undervisning, der kunne foregå individuelt eller i grupper. Denne nye undervisningsform inddrog f.eks. avislæsning, biblioteks- og virksomhedsbesøg samt lejrskoleophold.
Under Besættelsen blev skolegangen besværliggjort af mangel på lokaler. Umiddelbart efter den 9. april 1940 beslaglagde tyskerne skolelokaler, hvor tyske tropper på vej til Norge kunne overnatte. I december 1940 blev Rørkjær Skole beslaglagt og fungerede fra januar 1941 som tysk kaserne. Eleverne blev flyttet til Stormgade skole, hvor den ene skole havde undervisning fra kl. 9-13 og den anden fra kl. 13-18. I 1943 var alle Esbjergs skoler undtagen Danmarksgades og Stormgades skole beslaglagt i et eller andet omfang. Undervisningen foregik derfor i missionshuse, privatskoler, værksteder o. lign. Hygiejnen faldt, og der var varemangel på alt også slik. Skolerne strejkede to gange som led i den folkelige protest, den 16. september 1944, da tyskerne overførte danske fanger til tyske koncentrationslejre og fra den 15. til 18. november samme år, hvor tyskerne lukkede for vand, gas og el.
Billed-id: 50934-008-510. Rørkjær skole genindvies efter at have været beslaglagt af tyskerne under 2. Verdenskrig, 1947.
Efter Anden Verdenskrig dukkede nye undervisningsmaterialer op. F.eks. blev der i 1949 indrettet en Skolebotanisk Have bag Rørkjær skole, hvortil lærerne selv udarbejdede undervisningsmateriale. Allerede i 1930'erne havde Esbjerg Skolevæsen anskaffet to radioapparater og en smalfilmfremviser til stumfilm, der nu blev suppleret med båndoptagere, så lærerne kunne anvende lydprogrammer i undervisningen. Fra Statens Filmcentral kunne de leje film til brug i undervisningen. I slutningen af 1960'erne oprettede Ribe Amts Skolecentral en videobåndcentral, hvor skolerne kunne låne fjernsynsudsendelser på videobånd. I 1971 dukkede nye undervisningstilbud udenfor klasseværelset op med Naturskolen i Guldager Plantage. Tilbuddene er siden udvidet med jernalderlandsby, besættelsessamling, skolestue, landsbyliv og senest, i år 2000, en havneskole.
Inspireret af Skoleloven af 1969 indledte Vesterhavsskolen og Ådalskolen i 1974 landets første forsøg med integration af handicappede elever i normalklasser. I 1970'erne gjorde lærerne og nogle af eleverne oprør mod den autoritative skole. Dette resulterede i, at elever og forældre fik medbestemmelse, synliggjort ved forældre- og elevråd. Fremmedsprogede begyndte at dukke op på skolerne med vietnamesiske bådflygtninge i 1979, for at toppe i midten af 1990'erne med flygtninge fra bl.a. det tidligere Jugoslavien, Iran og Somalia. De fremmedsprogedes tilstedeværelse har sat sit præg på skolerne og deres elever. Siden slutningen af 1980'erne er enelæreren blevet afløst af lærere, der i samarbejde organiserer temadage, tværfaglig- og projektorienteret undervisning. I 1987 indførtes samordnet skolestart. Fra 1877 til 2002 har skolen således udviklet sig fra en stærkt disciplinerende skole til en skole, der bygger på demokrati, dialog, accept og ansvarlighed.
Billed-id: 51071-033-511. Førskoleundervisning i dansk for tyrkisk-sprogede elever på Ådalskolen.
Billed-id: 51227-050-512. Skolebotanisk have, Rørkjær Skole, 1963.
Billed-id: 50988-009-510. Gruppearbejde i 8.Y på Jerne Skole, 1976.
Disciplin i skolen
Billed-id: 51231-070-512. Børnehaveklasse på Jerne Skole står pænt på række, 1961.
Billed-id: 50220-050-501. Første skoledag i 1. klasse på Østre Skole, 1956.
Billed-id: 50840-070-509. Skoleklasse på Rørkjær Skole, ca. 1935
Langt op i det 20. århundrede var skolen stærkt disciplinerende. Hvis børn pjækkede fra skole, fordi de skulle arbejde for at bidrage til familiens forsørgelse, kunne forældrene indtil 1958 idømmes mulkt (bøde). Ifølge Skoleloven af 1814 skulle: "Børnene … vise skolelæreren ærbødighed og lydighed, og nøje rette sig efter de forskrifter han måtte give." (3). Skolen forsøgte på forskellig vis at lære børnene disciplin: "Om morgenen og i frikvartererne stillede eleverne op i gården klassevis, to og to. Gårdvagten dirigerede dem ind klasse for klasse … " (Åge Anthonsen f. 1906). Dette skete langt op i 1960'erne, når det ringede ind. Ifølge bestemmelserne for lærernes tilsyn skulle eleverne både stå og tie stille i rækkerne. Eleverne viste lærerne respekt ved at tiltale dem med Hr. eller Frk. samt efternavn, og ved at rejse sig op, når de trådte ind i klassen.
Hvis en elev var uforberedt eller lavede ballade, blev vedkommende straffet. Ifølge Instruks fra 1814 var legemlig straf tilladt: "Børn under ti år måtte straffes med lidet ris; de større med en tynd tamp uden knuder men det var forbudt at give ørefigner, stød eller slag med hånden, at nappe eller bruge skældsord" (4). Det skete tit, at elever i de kommunale skoler i Esbjerg blev straffet: "Jo, spanskrøret var i brug i hele min skoletid. - Det var dog kun drengene, der smagte det. Pigerne såvel som drengene kunne også få ørefigener og ryk i ørerne, men det var ikke uforskyldt, når man blev straffet" (Georg Jørgensen f. 1895). Det var ofte socialt betinget, hvem der blev straffet "… Frk. Petersen … hende havde vi en vældig respekt for, for hun var temmelig rask til at bruge spanskrøret, til min store forargelse for det var næsten altid to piger fra børnehjemmet, det gik ud over" (Margrethe Skyggebjerg f. 1893).
"Men jeg var ikke særlig glad ved at gå i skole. Lærerne var næsten alle strenge, blot man kom til at sige fejl en enkelt gang, fik man besked om at lægge hænderne på bordet, så læreren kunne slå. Der var megen forskelsbehandling - jeg var en af de uheldige. Ørerne blev revet løse på nogle, særligt drengene…" (Anne Marie Jørgensen f. 1899). Opgøret med den autoritære holdning i folkeskolen begyndte i 1950'erne og kulminerede, da korporlig afstraffelse af eleverne blev forbudt i 1967. Opgøret resulterede i nye omgangsformer i skolen: Eleverne går nu selv ind til timerne, de må være inde i frikvartererne, og de siger du og fornavn til lærerne. Respekten for læreren beror således ikke længere på frygt for straf, men derimod på lærerens personlighed, opmuntring og belønning, samt forventningen om elevernes ansvarlighed.
Billed-id: 50807-050-509. Frikvarter i skolegården på Grådybskolen, ca. 1954.
Billed-id: 51025-019-511. Frikvarter på Kvaglundskolen, 1976.
Noter:
1. Anordning for Almueskolevæsenet i købstæderne i Danmark af 29. juli 1814, § 29.
2. I 1937 begyndte samarbejdet med Folkebiblioteket og skolernes bogsamlinger betegnes nu skolebiblioteker.
3. Anordning for Almueskolevæsenet i købstæderne i Danmark af 29. juli 1814, § 38.
4. Werner Adolphsen En by og dens Skole - Folkeskolen i Esbjerg 1868-1994. (1997) s. 21