Det blev derfor min mangeårige medarbejder Peter Bredsdorff, der sammen med stadsingeniøren og kommunaldirektøren begyndte arbejdet, men således at jeg stadig fulgte med i det. Da arkitekt Bredsdorff i 1945 blev leder af kontoret for Københavnsegnens planlægning og helt måtte hellige sig dette arbejde, og da der efter krigens ophør blev væsentlige bedre rejseforhold, påtog jeg mig at fortsætte hans påbegyndte arbejde. Det viste sig at være vanskeligere at fuldføre, end nogen fra begyndelsen havde regnet med".
Steen Eiler Rasmussen skriver endvidere:
" Man vil måske forbavses over, at en dispositionsplan ikke i højere grad fremtræder som en plan i ordets snævrere betydning, en plan, der nøjagtigt viser, hvor hvert element af fremtidens Esbjerg bør ligge. Men ved gennemlæsning af betænkningen vil man forhåbentlig forstå, hvor vigtigt det er at sikre byens styre en stor elasticitet for de fremtidige dispositioner, samtidig med at man peger på, hvilke muligheder, man bør holde åbne.
Det har været min opgave at søge i en overskuelig form at sammenfatte det arbejde, der er udført over en årrække og af mange personer og så vidt muligt give udtryk for synspunkter, der er enighed om samt på de punkter, hvor der ikke er enighed at fremsætte de alternativer, man må regne med. Det store materiale, der findes i form af undersøgelser, recognosceringer i marken etc., er kun medtaget eksemplevis, hvor jeg har ment, at det kunne illustrere og motivere forslagets konklusioner."
Byrådet kunne i det store og hele tiltræde de i forslaget fremsatte synspunkter. Bemærkninger hertil findes i bilaget.