By- og Erhvervsøkonomiske oversigter

De enkelte udgaver af By- og Erhvervsøkonomiske oversigter indeholder blandt andet:

Nr. 1 - 1941

En ny vej bliver bygget. Om anlæg af Tarphagevejen.
Danmarks første mekaniske regnorm. Om forbrænding og genbrug af dagrenovation.

Broforbindelsen mellem Esbjerg og Fanø. Om to Fanø-broprojekter.
Elektricitetsproduktionen i Esbjerg. Om Dampcentralen (Vestkraft) og Vandkraftstationen ved Karlsgårde.
Ferielandet ved Marbæk. Om skabelse af naturpark for byens borgere.

Nr. 3 - 1941

Mindeparken for druknede fiskere. Om beslutningen om at rejse en mindepark for nordsøfiskere, som har mistet livet på havet.
Fiskerierhvervet og Esbjerg. Om fiskeriet og de virksomheder, der er tilknyttet fiskeriet.

Nr. 1 - 1942

En analyse af indtægts- og erhvervsforhold i Esbjerg for årene 1939 og 1940. Temanummer.

Nr. 2 - 1942

Kunstnere før reklame. Om Kunst og Reklame for byen Esbjerg i den Fries udstillingsbygning i København.
En Esbjerg-virksomhed. Billedserie om Valsemøllen.

Nr. 3 - 1942

Skolen i Esbjerg. Temanummer.

Nr. 1 - 1943

En analyse af indtægts- og erhvervsforhold i Esbjerg for året 1941. Temanummer.

Nr. 2 - 1943

Esbjerg bys økonomi. Udvikling og status.
Skatten i Esbjerg. Om skatteudskrivning i Esbjerg sammenlignet med andre større jydske byer.

Nr. 3 - 1943

Esbjergs byplan. Om byplanen, udarbejdet i 1924.
Det offentlige byggeri. Om boligbyggeri i Rørkjærsgade, Grønnegade, Ved Skoven og Nørvang.

Nr. 1 - 1944

En analyse af indtægts- og erhvervsforhold i Esbjerg for året 1942. Temanummer.

Nr. 2 - 1944

Esbjergs bagland for importvarer. Om Esbjerg Havns rolle som importhavn.
Esbjerg og lastbilerne. Om eksport- og import-varer, som transporteres på lastbiler.
Fiskebilerne. Om transport af fisk fra Esbjerg til Hamborg.

Nr. 3 - 1944

Befolkningsudviklingen i Esbjerg. Om befolkningsudviklingen og Esbjergs ry som "Danmarks Chicago".
Skolelægen i praksis. Om skolelægeordningen i Esbjerg by.

Nr. 1 - 1945

Analyse af indkomst- og formueforholdene i Esbjerg for året 1943. Temanummer.

Nr. 2 - 1945

En indlemmelse kommer i stand. Om Jerne Sognekommunes indlemmelse i Esbjerg Købstad.
Esbjerg og Omegn militærgeografisk bedømt. Pjece uddelt til tyske befalingshavende den 6. april 1940.

Nr. 3 - 1945

Beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg 1939 til 1945. Statistiske oplysninger om beskæftigelsen inden for forskellige fag og om antallet af arbejdsløse.
Esbjergs Beredskabsprogram. Redegørelse om, hvilke byggerier, gade- og vejarbejder m.v., der er planlagt i Esbjerg for at imødegå en truende arbejdsløshed.
Forsøgsfiskeri efter Sild. Nyt Erhverv gror frem i Esbjerg. Om forsøgsfiskeri efter sild med ny fangstteknik i Nordsøen.
Folketingsvalgene i Esbjerg (med Jerne) 1945, 43 og 39. Oversigt over antal stemmer på de enkelte partier og stemmeprocenten ved tre valg fra april 1939 til oktober 1945.
Indtægten i Esbjerg 1944. For skatteåret 1945-46.

Nr. 1 - 1946

Esbjerg-Fiskebilerne i Tiden omkring Kapitulationen. Om lastbiltransporten med fisk under krigen og planlægning af en diagonalrute mellem Esbjerg og Aabenraa.
Esbjerg-Harwich. Om genåbning af forbindelsen Esbjerg-Harwich efter 5 år og om en delegation fra Esbjerg Byråd, som tog med skibet "Parkeston" på den første tur.
Hvorfra stammer Esbjergs Befolkning. Undersøgelse baseret på folketællingsundersøgelser fra 1940.
Hvor hurtigt (eller hvor langsomt) kan man komme med Toget fra Esbjerg til en hvilkensomhelst Station i Landet? Hurtigtogs-Isochronkort for Esbjerg efter Vinterkøreplanen 1945-46. Om vinterkøreplanens ensidige orientering mod København, oversigt over Esbjergs jernbaneforbindelser, og ønsker om Esbjergs jernbaneforbindelser i fremtiden.
Statistikken fortæller. Om Byrådet sammensætning siden 1925 og om de tre sidste valg i Esbjerg til byråd og folketing.

Nr. 1 - 1948

Esbjerg Kommunes Udvikling i Aarene 1939-1946. Hovedtrækkene af Esbjerg Kommunes udvikling mht. beskæftigelse og økonomi.
Esbjergs forbindelse med sig opland. Om transportmidler til Esbjerg med udgangspunkt i Torvet, Esbjerg og afstande og rejsetider til omegnsbyer som Varde, Ribe, Skjern og Grindsted.
Esbjerg er 217 millioner kroner værd. Resultatet af 9. almindelige vurdering. Om udvidelse af folketal, ejendommes antal og forskellen mellem 8. almindelige vurdering i 1936 og 9. almindelige vurdering i 1945.
Esbjergs befolkning pr. 5. november 1945. Fordelt over gader. Folketallet pr. 5/11 1945: 43.726., pr. 1/10 1947: 45.258.

Nr. 2 - 1948

Flygtningelejrene i Esbjerg og omegn. Om tilstrømning af tyske og allierede flygtninge i krigens sidste måneder og indkvarteringer i Esbjerg-området.
Esbjerg Kommunes fremtidige vandforsyning. Om stigningen i vandforbruget og om forsøgsboringer ved Tjæreborg.
Nydannelser indenfor esbjergensisk fiskerinæring. Om fiskeriet og fiskeriets følgeerhverv. Om nye markeder og nye produktions- og opbevaringsmetoder.
Fra Esbjerg Kommunes arbejdsmark. Statistik om lejligheder under opførelse, belægningsprocent på sygehuset, det samlede mælkeforbrug, brandvæsenets udrykninger m.v.

Nr. 3 - 1948

Esbjerg som industriby. Om industrivirksomheder i Esbjerg, bl.a. Hermetikfabrikken, Tovværksfabrikken og Kittelfabrikken.
En analyse af indtægts- og erhvervsforhold i Esbjerg i året 1944. For skatteåret 1945-1946.
Fra Esbjerg Kommunes arbejdsmark. Statistik om kommunale forhold.

Nr. 1 - 1949

Esbjergs fremtid. Tilbageblik og fremtidsplaner i anledning af Esbjergs 50-års jubilæum som købstad den 1. januar 1949.
Der virkes... Om aktiviteter på Esbjerg Havn.
Fra Esbjerg Kommunes arbejdsmark. Statistik om kommunale forhold.

Nr. 1 - 1950

De danske Statsbaner i Esbjerg. Historien om opbygning af jernbanenettet i Vestjylland, om Esbjergs stationsbygninger i byen og på havnen, og om person-, kreatur- og godstransport.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1945, 1946 og 1947. For skatteårene 1946-47, 1947-48 og 1948-49.
Fra Esbjerg Kommunes arbejdsmark. Statistik om kommunale forhold.

Nr. 2 - 1950

Eskilstuna. Beskrivelse af Esbjergs svenske venskabsby Eskilstuna (artiklen er på svensk).
Idrætsanlægene i Esbjerg. Om Esbjergs idrætsanlæg fra cykelbanen i Jerne, anlagt i 1891, til nyanlagte sportsanlæg i Esbjerg Idrætspark.
Reklamekampagnen for Esbjerg Havn i England, Frankrig, Belgien og Holland. Om massiv reklamekampagne mhp. brug af Esbjerg Havn.
Omkring byrådsvalget. Om byrådsvalget i 1950 som medførte borgmesterskifte fra Socialdemokratiet til Venstre.

Nr. 1 - 1953

Presentation av Jyväskylâ. Om Esbjergs finske venskabsby.
Byplanarbejdet i Esbjerg. Om arbejdet med byplanlægning fra 1949 til 1953 med udgangspunkt i Esbjergs dispositionsplan fra 1949.
Esbjergs muligheder som importhavn. Om årsagerne til den store forskel mellem import og eksport, og om hvilke varer, som ville kunne importeres via Esbjerg Havn.
Esbjerg Golfbane. Omtale af Esbjergs nyanlagte golfbane i Gjesing plantage. Banen blev indviet den 7. juni 1952.

Nr. 2 - 1953

Esbjerg vandværks rørrensning i 1951-52. Forklaring om Esbjerg vandværk, rørlægning og arbejdet med at rense rørene.
Renovationsvæsenet i Esbjerg. Om affaldshåndtering og udvidelse af Dano-anlægget.
Indkomstforholdene i Esbjerg 1948, 1949, 1950 og 1951. Tema om indtægtsforhold i årene, hvor By- og Erhvervsøkonomiske oversigter ikke udkom.

Nr. 1 - 1954

Stavanger. Om Esbjergs norske venskabsby.
Boligbyggeriet i Esbjerg. Om igangværende og projekterede byggerier af boliger i perioden 1954-1960.
Spildevandsproblemet i Esbjerg. Historisk omtale af kloaksystemer og spildevandsproblematik, og mulighed for afhjælpning.
Byrådsvalget den 2. marts 1954. Resultatet af valget.

Nr. 1 - 1955

Esbjerg Tovværksfabriks udvikling gemmen 50 år. Et moderne eventye om konsulens reberbane, der blev en storvirksomhed.
Esbjerg Højskole. Om den nyopførte Esbjerg Højskole, Stormgade.
Interessentskabet Vestkraft. Om interessentskabet, som blev oprettet med det formål at producere Vestjyllands elektricitetsbehov på en dampdreven central i Esbjerg.
Et skolevæsen i vækst. Som følge af, at Esbjerg siges at være den mest børnerige i jorden, tilpasses og udbygges skolevæsenet befolkningstilvæksten.
Esbjerg har passeret de 50.000. Folketallet i Esbjerg er oversteget 50.000 i løbet af 1954.

Nr. 1 - 1956

I de nye omgivelser er Esbjerg Museum blandt provinsens bedste. Om Esbjerg Museums nyindrettede lokaler i Finsensgade 1.
Industrifiskeriet fra Esbjerg. Om forsøgsfiskeriet efter sild i 1937-38 og om nedgang i konsumfiskeriet og fremgang i industrifiskeriet.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1952, 1953 og 1954. For skatteårene 1953-54, 1954-55 og 1955-56.

Nr. 1 - 1957

Esbjerg Havn - Danmarks port mod vest. Om havnens udvikling fra 1868 til 1957, og om planer for havnens fremtid.
Skolebehovet i Esbjerg. Om elevtal, skolernes placering og om beregningaf fremtidigt lokalebehov.
Store muligheder for placering af nye virksomheder i Esbjerg. Om den trafikale udvikling og dermed adgangen til placering af nye virksomheder i Esbjerg.

Januar 1960

Nyt plejehjem for kronisk syge. Om nyopført plejehjem taget i brug i august 1959, opført i forbindelse med De Gamles Hjem.
Erhvervsudviklingen i Esbjerg 1948-58. Belyst ved lønudbetalingerne.
Danmarks første kunstfrosne skøjtebanes tilblivelse. Om etablering af kunstfrossen skøjtebane i Esbjerg Idrætspark.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1955, 1956 og 1957.

Maj 1961

Esbjergs industri udvider. Billedreportage fra ekspanderende industrivirksomheder.
Ønskeforhold for Esbjergs uniformerede børnekorps. Om spejdere og FDF'ere.
Spangsbjergskolen. Om Esbjergs nyeste skole, som blev indviet den 26. november 1960.
Esbjerg-husmødre bygger eget hus. Om Husmodergården på hjørnet af Jyllandsgade og Finlandsgade, indviet 8. april 1961.
Værdien af faste ejendomme i Esbjerg. Om 11. og 12. almindelige ejendomsvurdering.
Esbjerg-borger - Esbjerg-bygger. Om Helge Holmskovs monument for konsul Ditlev Lauritzen.
Hvorledes kommunens udgifter dækkes. Oversigt over Esbjerg Kommunes økonomi.
Befolkningen i Esbjerg. Statistiske oplysninger om byens befolkning, som har oversteget 55.000 indbyggere.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1958 og 1959.
Den nye gadeforbindelse mellem østerbyen og vestbyen - Frodesgadebroen. Om den nye Frodesgadebro, som blev åbnet for gennemkørsel den 21. december 1960.

December 1961

Uddannelsesmuligheder i Esbjerg. Om Esbjergs uddannelsesinstitutioner.
Distriktlægen restaurerede Sukkertoppens gamle orgel. Om Esbjergs broderskabsby på Grønland.
Befolkningen i Esbjerg i de kommende år. Beregning af befolkningstilvæksten frem til 1980.
Kunstpavillon i Byparken. Om opførelse af kunstpavillon, som skal huse restaurant, Esbjerg Kunstforenings samling og Vestjysk Musikkonservatoriums undervisning.
Esbjerg Centralbibliotek. Om udvidelsen af Esbjerg Centralbibliotek.
Krisetider for Esbjergs fiskeri. Om krisetid i fiskeriet som i øjeblikket tæller en flåde på 555 fiskekuttere.
Indkomstforholdene i Esbjerg 1960.
Esbjerg Lufthavn. Om planerne for udvidelse af Esbjerg Lufthavn.

August 1962

Kunstpavillonen i Byparken. Om den nyopførte kunstpavillon, indviet den 29. juni 1962.
Esbjerg Børnehaveklasser. Om 50-året for oprettelse af Danmarks første børnehaveklasser i Esbjerg.
Vejdispositionsskitse for Esbjerg. Om udbygning af vejnettet i og omkring Esbjerg by.
Byrådsvalget den 6. marts 1962. Om resultatet af byrådsvalget.
Der skaffes plads til Esbjergs videre vækst. Om projekterede erhvervsområder.
Stenderup Hage - et nyt lejrskole- og svagbørnsbosted. Om Esbjerg Kommunes nyopførte lejrskole- og svagbørnsbosted i Sdr. Stenderup ved Lillebælt.
Treenighedskirken. Om Esbjergs nyeste kirke, som blev indviet den 12. november 1961.
Nordens mest moderne glaslager. Om I. A. Alstrups nye glaslager på Darumvej.

Marts 1963

Esbjergs rekreative områder. Om fredninger, skov- og hedearealer og rekreative områder i Esbjerg og omegn.
Pelsværk i verdensklasse - af fiskeaffald. Om minkavl og minkfoder af fiskeaffald.
Ørreder. Om ørredproduktion i dambrug.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1961.

Maj 1964

Dansk Fiskeri får sit museum i Esbjerg. Om planerne for et Fiskeri-og Søfartsmuseum i Esbjerg.
Arkæologi og expansion. Om arkæologiske udgravninger i Bramming, Andrup og Esbjerg-området.
Ud over byens grænser, hvor ung og livskraftig industri udfolder sig. Om virksomheder, som flytter fra byen til omkringliggende landkommuner.
Fiskerihavnsudvidelsen i Esbjerg. Om udvidelsen af havnen med 5. bassin i begyndelsen af 1960'erne.
Sygehusudviklingen i Esbjerg. Om historien bag Esbjergs sygehusvæsen og om en planlagt udvidelse af Esbjerg Centralsygehus.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1962.

Juli 1965

Uddannelse i Esbjerg. Glimt fra det esbjergensiske uddannelsessystem, der har nået en høj standard.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1963.

November 1966

Temanummer om bygge- og anlægsvirksomhed i Esbjerg.
Esbjerg Havns anlægsvirksomhed. Om den omfattende modernisering og udbygning af Esbjerg havn i sidste halvdel af 1960'erne.
Esbjerg Kollektivhus. Om opførelse af Den selvejende institution Esbjerg Kollektivhus overfor Vognsbølparken.
Mejerirationalisering. Om sammenlægning af mindre og mellemstore mejerier i Esbjerg og opland til to større mejerier: Andelsmejeriet Esbjerg og A/S Esbjerg Mælkeforsyning. Begge mejerier har planer om opførelse af helt nye mejerier.
Fjernvarme over hele byen. Fjernvarmen har passeret sit 40-års jubilæum, og en udbygning vil sikre, at fjernvarmenettet udbredes.
Glimt af en udvikling. Esbjerg-egnen er et område, hvis vækst i de seneste år er blevet meget mærkbar. Om den erhvervsmæssige ekspansion på Esbjerg-egnen.
Et år med nye børnehaver. To børnehaver er taget i brug i 1966 og tre er under opførelse.
Esbjerg får nyt gasværk. Om brug af ny produktionsform på Esbjerg Gasværk.
CF-ruinby og CF-gård. Om anskaffelse og indretning af øvelsesgård til værnepligtige, som ønsker tjenste ved civilforsvaret.
Nye idrætsanlæg. Om udbygning og nyopførelse af idrætsanlæg, blandt andet anlæg af idrætshal ved Gl. Vardevej (Stadionhallen), Veldtofte Idrætspark og Esbjerg Firma-Idræt.
Hotel Britannia. Om det nyopførte Hotel Britannia, opført ved arkitekt J. Sottrup-Jensen.
Byrådsvalget 1966. Ved byrådsvalget fik Socialdemokratiet 48,1% af de afgivne stemmer, og Henning Rasmussen blev valgt som borgmester.
Indkomstforholdene i Esbjerg i 1964. For skatteåret 1965-66.

Januar 1967

Temanummer om videnskab og kunst.
Det nye Fiskeri- og Søfartsmuseum i Esbjerg. Om det nye museum, som markerer Esbjerg Havns 100-års jubilæum den 24. april 1968. Museet indeholder Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet og Skalling-laboratoriet, som omtales særskilt i tre artikler.
Esbjerg Kunstforening. Om kunstforeningens historie og samlinger, og om lokaler i den nyopførte Kunstpavillon i Byparken.
Musikliver i Esbjerg. Om byens musikuddannelsesinstitutioner, Vestjysk Symfoniorkester, Kammermusikforeningen og foreningen Musik og Ungdom.
Teater i Esbjerg. Om etablering af Esbjerg Teaterkreds og om planerne om etablering af et fast teater i Esbjerg.
Centralbiblioteket som kulturformidler. Om Centralbibliotekets nye tilbygning fra 1961 og om kulturelle aktiviteter på biblioteket.
Et kulturhistorisk museum og dets opgaver. Esbjerg Museum fylder 25 år. Om Esbjerg Museums første 25 år og forskning i oldtiden og historisk tid, og om bykulturen.

Marts 1967

Temanummer om fiskeriet i anledning af Esbjerg Fiskeriforenings 75å-års jubilæum den 8. marts 1967.
Fra krogfiskeri til snurrevod. Om udviklingen i fiskeriet fra krogfiskeri, som var almindeligt langs Vestkysten, til snurrevodsfiskeriets udbredelse. Der fortælles også om fiskeauktionen, Blåvand Radio og forsøgsfiskeri med trawl.
Fiskeri og industri. Om den fiskeindustri på fiskerihavnen, som er opstået i en ellers kritisk periode for fiskeriet.
Fiskeriets udvikling i Esbjerg. Tidslinje, som beskriver fiskeriets udvikling.
Arbejdsdag på hav og havn. Om uddannelse af fiskere, og fiskekutteren og fiskeindustrien som arbejdsplads.
Esbjergfiskeriet i tal - tavler - tegninger. Statistik om udviklingen i fiskeriet i Esbjerg.

Februar 1969

Vestjylland før det store havnebyggeri. Om Vestjylland med vidstrakte hedeflader med vanskeligt, passable veje og udviklingen gennem 100 år. Ribe Amt med byerne Ribe og Varde, havde i 1860 57.973 indbyggere. Dette tal var steget til 185.048 i 1960.
Esbjerg havn. Den seneste udviling og de nærmeste opgaver. Om udviklingen i det lille trafikhavnsanlæg, som blev bygget i 1868, til årene 1948-1968.
Trafikale fremtidsperspektiver for Esbjerg. Om det mulige fremtidige nationalvejnet i Jylland med byerne Esbjerg, Herning og Holstebro som regionalcentre.
Esbjerg Havn 100 år. Om den store byfest, som blev afholdt i anledning af havnens 100-års jubilæum den 24. april 1968.
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet, Esbjerg. Om indvielsen af museet og om arbejdet bag kulisserne.
Orkester Musikundervisning Kammermusik. Om Vestjysk Symfoniorkester.

Maj 1969

Temanummer om Grønland med forord på dansk og grønlandsk.
Placering i Esbjerg til gavn for Grønland. Om ønske om udflytning af Den Kongelige Grønlandske Handel til Esbjerg.
Esbjerg og Grønland - i fortid og nutid. Om forbindelser i erhvervsliv og uddannelser mellem Esbjerg og Grønland.
Esbjerg i kulturens og fritidens epoke. Om kunst, kultur, natur, sport og fritid i Esbjerg Kommune.
Undervisning og uddannelse. Om folkeskolen og det esbjergensiske uddannelsessystem, blandt andet om Statens Sømandsskole med mange grønlandske elever.
Esbjerg - et landsdelscenter. Om rationalisering af landbruget, industriens vækst og tanker om fremtidsudvikling.
Esbjerg Byråds henvendelse til ministeren for Grønland. Om Esbjerg Byråd og Esbjerg Havneråds henvendelse til ministeren med ansøgning med bilag om udflytning af Den Kongelige Grønlandske Handel til Esbjerg.

Marts 1972

Din nye Esbjerg Kommune. Om kommunesammenlægningerne 1967-1970 og om den historiske baggrund.
Den nye kommunes udvikling planlægges. Om egns- og udbygningsplan for Esbjerg-området.
Den nye lufthavn. Om Esbjergs nye og moderne lufthavn, som blev indviet den 4. april 1971.
Det nye rådhus. Om Esbjergs nye administrationsbygning - arbejdsplads for 480 personer. Den første afdeling flyttede ind i januar 1970, og rådhuset blev indviet i november 1970.

Januar 1973

Tema om uddannelsesinstitutioner med beskrivelse af det kommunale skolevæsen, privatskoler, forberedelseskurser, gymnasier, specialarbejderskole, handelsskole og videregående uddannelser med bl.a. skipperskole, maskinmesterskole, sygeplejeskole, seminarium, den sociale højskole og mange flere.
Sidst i bladet er en oversigt over servicevirksomheder (biblioteker oig amtscentralen for undervisningsmidler) og kollegier.

1973 - nr. 2

Temanummer: Esbjerg musik gennem 25 år.
Sydjysk Koncertorkester - Vestjysk Orkester. Om orkestret, som kom for at blive.
Vestjysk Orkester - Vestjysk Symfoniorkester. Om etableringen af Vestjysk Symfoniorkester og om orkestrets koncerter og historie.
Skolevæsenest frivillige Musikundervisning. Om 25-året for dannelse af et strygeorkester og et kor på Stormgades Skole, om dannelse af Vesterhavsdrengene i 1954 og om udviklingen af musikundervisning i folkeskolerne.
Esbjerg Musikhøjskole. Om skolen for den folkelige musik, som satte gang i undervisningsvirksomhed af elementær og videregående musikundervisning for alle.
Vestjysk Musikkonservatorium. Om oprettelsen af Vestjysk Musikkonservatorium og overgangen til statsdrift i 1972.
Vestjysk Kammerensemble. Om rekruttering til kammerensemblet og ensemblets historie.

Februar 1975

Nye bydele. Om nye boligområder i Kvaglund, Gjesing Nord, Sædding Nord, Hjerting og Sønderris.
Skøjtehallen. Om Esbjergs nye skøjtehal, som blev indviet i januar 1974.
Guldager Idrætscenter. Om det nye idrætscenter med hal, klublokale, friluftssvømmebad og omklædningsbygninger.
De nye plejehjem. Omførste kommunens nyopførte pleje- og daghjem i Kvaglund ved Spangsbjerg Møllevej og om planerne om at opføre et plejehjem ved Parkvej i Fourfeld.
Esbjerg havn og dansk landbrug. Om mærkedage kommende og tidligere mærkedage ifm. med havnens og byens jubilæum.

Hovedtabeller

Indtægts- og Erhvervsforhold