Det er dog ikke en historie uden sten på vejen – og i 2018 blev der rig lejlighed til at fortælle denne utrolige historie i mange forskellige sammenhænge. Esbjerg Byhistoriske Arkiv deltog med både tekst og billeder til jubilæumsbogen med titlen Kursen, som Esbjerg Havn udgav i forbindelse med jubilæet, og i samarbejde med Esbjerg Havn arrangerede vi fem kombinerede foredrag og havneture med bus i løbet af året. De blevet overordentlig vel modtaget, hvilket gav smag på mere i 2019. Fortællingen om Esbjerg og Esbjerg Havn er jo en utrolig historie, og mange havde lyst til høre om den og se den udfoldet. Kulminationen i den henseende var uden tvivl Tall Ship Races i juli – Esbjerg skriver sig jo tilbage til de store sejlskibes tid.
En udløber af jubilæet var endvidere et undervisningsmateriale til brug for folkeskolens ældste klasser, som der blev bevilget penge til at udvikle. Sammen med Myrthue Kultur, Natur og Læring lavede vi hjemmesiden bondebisseborger.dk til folkeskolens lærere og ældste klasser.
Glemmes må 2018 heller ikke for et fantastisk sommervejr. Det var godt, de offentlige byvandringer de fleste dage lå sidst på dagen, hvor solen ikke brændte alt for slemt, og temperaturen var til at holde ud.
Formidling fylder meget i arkivets virksomhed, for det giver ikke mening at samle til huse, hvis tingene ikke bliver brugt. Vigtigt er det således, at afleveringer eller indlån finder sted. Somme tider går der lang tid inden en tidligere udbredt og populær ting, som mange kan nikke genkendende til, finder vej til arkivet. Adskillige midaldrende husker uden tvivl som barn at have stået ved landevejen for at skrive bilnumre op. Det kunne der gå megen god tid med, for trafikken var ikke så intens som i dag. Fordelene ved bilnumrene dengang var jo, at man kunne se hvilket amt eller hvilken by, bilerne kom fra. Det var ikke så sjovt, hvis en bil kom fra nærområdet, men helt fantastisk, hvis der kom biler fra naboamtet eller andre landsdele. I Esbjerg kom der tilmed udenlandske biler – så et længe næret ønske var at få et kladdehæfte eller en bog med nummerplader indleveret til supplement til de billeder af børn langs landevejen, travlt beskæftiget med at notere numre ned, som vi har i fotoarkivet. Pludselig en dag i oktober blev en sådan bog afleveret til arkivet i forbindelse med et foredrag – og endda en meget avanceret en af slagsen, for den rummede bl.a. optegnelser fra Fanø, hvor den esbjergensiske pige havde fået mange udenlandske bilnumre noteret ned, når hun var på øen sammen med forældrene. Sandelig om ikke hun også fik førerne til at skrive en lille hilsen og en autograf. Hvor mange børn var glade for bare at kunne få en bil med fra naboamtet, viser hendes bog, hvordan »hele verden« mødtes på Fanø. Udenlandske nummerplader var i særlig høj kurs – de havde som regel dobbelt værdi, når børnene byttede nummerplade-optegnelser indbyrdes.
Et opslag fra nummerpladebogen, som pigen fra Esbjerg lavede på bl.a. havnen på Fanø.
Foto: EBA 92375-109.
I årets afleveringer, som i antal lå på niveau med sidste år, dvs. omkring 150, var der meget andet guld. En aflevering af fotografier fra besættelsen førte f.eks. ind i de tyske soldaters verden under besættelsen. På et af billederne fra 1940 optræder en snemand på vagt sammen med to tyske soldater. Nok var der krig, men der var endnu tid og kræfter til leg og humor.
Tre tyske soldater på vagttjeneste. Den midterste er dog en snemand.
Foto: EBA 92583-070.
Sådan kan vi gøre fund. F.eks. har det været lidt sløjt med billeder fra Esbjerg den 9. april 1940, men i forbindelse med lidt ”arkivarkæologi” i efteråret dukkede indtil flere billeder op af tyske fly over Esbjerg den 9. april.
2018 vil bl.a. blive husket for store afleveringer af kommunale arkivalier til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den 18. maj 2018 trådte EU's persondataforordning i kraft, hvilket satte fokus på arkivalier i kontorer, på lofter og i kældre, som ikke længere var i aktivt, administrativt brug. Selv om arkivets personale fra kommunearkivsektionen havde været på besøg i kommunale afdelinger og institutioner, dukkede der alligevel arkivalier op, som var »arkivmodne«. Det væltede mange arbejdsplaner, for her-og-nu-opgaven trængte sig på. Samtidig skulle midlertidige magasiner afvikles pga. adgangsmæssige udfordringer. Det gjaldt f.eks. Kommunearkivsektionens store fjernarkiv på Skolebakken i Jerne, et ca. 250 hyldemeter stort arkiv med social- og arbejdsmarkedssager fra det tidligere Områdekontor Jerne. Bl.a. på grund af mange ekspeditioner fra sagerne havde det længe været et stort ønske at flytte sagerne ind under rådhuset. Pladsproblemer der havde dog gjort en sådan flytning umulig. I løbet af foråret blev der igangsat en større kassation af kassationsmodne arkivalier i rådhusarkivet, hvilket sammen med en omfattende rokering af andre skabte plads til arkivet på Skolebakken. Flytningen til rådhusarkivet blev påbegyndt inden sommerferien og fortsatte året ud. Ved årets udgang var ca. 3/4 af fjernarkiv-sagerne flyttet og sat på plads i rådhusarkivet.
Sideløbende med flytning og rokering af arkivalier ekspederede kommunearkivsektionen året igennem i de kommunale arkiver til den kommunale administration. Maj måned bød på nyt på denne front, da kommunearkivsektionen efter et længere udviklingsforløb sammen med kommunens IT-afdeling kunne introducere kommunens ansatte for et nyt, digitalt system til rekvirering af kommunale arkivalier. I løbet af året blev der foretaget ca. 250 arkivekspeditioner til forvaltningen. Ekspeditionerne bestod fortrinsvis af fremfinding og skanning af dokumenter fra miljøsager, pensionssager, personalesager og børnesager fra papirarkiverne, men også i stigende grad ekspeditioner fra arkiverede IT-systemer, herunder ESDH-systemet eDoc samt systemerne KMD Elev og WinPPR. Ud over ekspeditionerne til den kommunale administration havde kommunearkivsektionen året igennem også en hel del arkivekspeditioner til borgere. Størstedelen af disse var adgangssager, hvor borgere ønskede at se deres egen børnesag. Inden borgerne har fået arkivadgang, har kommunearkivsektionens medarbejderes skullet screene alle dokumenterne i de ofte meget omfangsrige børnesager.
I løbet af sommeren og efteråret blev der sammen med afdelinger i den kommunale forvaltning sat forskellige arkivindsamlingsarbejder i gang. I samarbejde med Dagtilbud blev der således gennemført en større indsamling af arkiver fra kommunens daginstitutioner. I alt blev der modtaget arkivalier fra 11 daginstitutioner. I samarbejde med Lønservice blev der, ligeledes i løbet af sommeren, foretaget en gennemgang af Udviklingscenter Esbjergs (tidligere Ribelund) personalesagsarkiv. Som en udløber heraf blev der i efteråret modtaget en større mængde personalesager samt administrative sager fra institutionen. Af øvrige arkivafleveringer modtaget i løbet af året skal nævnes arkivalier fra Center for Misbrug, Specialcentret RABU, Indkøb, HR & Administration, Vej & Park, Syddansk Universitetsbibliotek samt supplerende afleveringer fra Miljø samt flere af kommunens folkeskoler. Endvidere blev der modtaget arkivalier fra Darum Menighedsråd og Grimstrup/Rousthøje Menighedsråd. En del af disse afleveringer havde baggrund i EU's persondataforordning, som trådte i kraft den 18. maj 2018 og skabte øget fokus på CPR-baserede arkivalier.
Det skal endvidere nævnes, at der året igennem blev ordnet og registreret flere kommunale arkiver, f.eks. fra Gredstedbro Skole, Gørding Skole, Vadehavsskolen, Skads Skole og Ribe Kommunale Ungdomsskole. Herudover blev der foretaget bevarings- og kassationsvurdering og efterfølgende ordning af en journalsagsserie fra den tidligere Bramming Kommune, som indeholder journalsager fra alle kommunens forvaltningsområder fra 1970-1989.
I kommunearkivsektionens afdeling for digitale arkivalier – også kaldet e-Arkivet - blev der året igennem arbejdet med modtagelse og test af arkiverede kommunale IT-systemer. I 2018 modtog og godkendte arkivet fire arkiveringsversioner fra Esbjerg Kommune: Tre arkiveringsversioner af bostedssystemet PCD Klient fra institutionerne Forsorgshjemmet, Det Alternative Plejehjem og Skjoldbo, samt en arkiveringsversion af PPR-systemet Kingo. Da de fire nye arkiveringsversioner datamæssigt ikke fylder så meget, ligger arkivets datamængde af kommunale arkivalier fra Esbjerg Kommune fortsat lige i underkanten af otte terabytes.
Sideløbende med arbejdet med arkiveringsversioner blev der i 2018 igangsat en større undersøgelse af praksis for opbevaring af data på andre arkiver i Danmark. På baggrund af undersøgelsen blev det besluttet at foretage en omlægning af arkivets egen opbevaringspraksis. I efteråret blev der indkøbt nyt udstyr til opbevaring af data, og de indledende tests af udstyret blev påbegyndt ved årets udgang. Disse tests vil fortsætte i 2019, og e-Arkivet forventer at kunne påbegynde migrering af data til det nye opbevaringsmiljø i løbet andet halvår af 2019.
Det skal endvidere nævnes, at medarbejderne i e-Arkivet året igennem varetog opgaver i forbindelse med arkivets samarbejde med Billund Kommune samt de sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Vejen. Arbejdsopgaverne bestod af modtagelse og tests af arkiveringsversioner, fremsøgning af oplysninger samt planlægning og koordinering af arkivering af systemer. Områdets varierede arbejdsområde blev understøttet ved genbesættelse af e-arkivassistentstillingen efter en periode med vakance.
Netop registrering er en af arkivets hovedopgaver, hvilket - som altid - har præget privatarkivsektionens arbejde i 2018. Der er blevet registreret både arkivalier og billeder, men måske nok især det sidste, da det hører til arkivets mest populære og efterspurgte materialetyper. Registreringen sker i Arkibas5, som også gør det muligt at opsummere søgningerne som visninger i den nationale portal Arkiv.dk. 27.830 registreringer er blevet vist via ad den vej. Årets topscorer på arkivalieområdet blev A2039 –Knud Thomsens arkitektarkiv med 1.163 visninger (1.036 var unikke visninger). Af billeder var det B 51228, et foto af Vestkraft ca. 1969, som blev fremsøgt 311 gange. Æ26 var det mest efterspurgte kommunale arkivfond. Det er Esbjerg Kommune – Byplan, som blev vist 184 gange. I øvrigt viser tallene, at der har været fremsøgt 928 forskellige a-fonde og 10.094 forskellige billeder via Arkiv.dk.
Af bl.a. copyrightsmæssige grunde publicerer Esbjerg Byhistoriske Arkiv ikke fotos via arkiv.dk men derimod via EBA Mediearkiv, som er baseret på et mediesystem kaldet Fotoweb. Søgningerne heri viser, at der har været omkring 48.000 søgninger i løbet af 2018, og at Spangsbjergskolen var det mest populære søgeord.
Besøgstallet på læsesalen ligger på omkring 4.800, men ellers bruger rigtig mange borgere arkivets digitale selvbetjeningsløsninger. Det omfattende indtastningsarbejde, som fortrinsvis udføres af arkivets frivillige, er fortsat i 2018 og bærer frugt på flere områder. Bl.a. er en række lokale fotografers negativprotokoller blevet indtastet, og negativnumrene herfra kan hjælpe med både at tidsbestemme og identificere nogle af de mange glasplader, vi har haft ikke så præcist registreret eller blot liggende hvilende i vores gamle samlinger. Datakvaliteten er virkelig blevet højnet gennem dette arbejde, som også forbedrer de generelle søgemuligheder.
Specielt for arkivets fotosamling er, at den ikke blot indeholder historiske fotos, men også en lang række helt aktuelle fotos af kommunale aktiviteter i årets løb. Det skyldes, at den ene af arkivets fotografer har et tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen ved Esbjerg Kommune og de forskellige forvaltninger, som bruger fotografierne til pressemeddelelser, info på de sociale medier og dokumentation. Som eksempler på opgaver i 2018 kan nævnes fotografering til bladet Mit Børn & Kultur, kommunens Idrætsfester, Billedkunstens Dag, Danmark Spiser, fotografering af alle Dagtilbuds institutioner i kommunen til ny hjemmeside, fotografering af nye udstykningsområder i Esbjerg Kommune, fotografering til gågaderegulativ, Tall Ships Races 2018, en række forskellige løb (f.eks. Royal Run, Esbjerg City Half, OCR EM, The Colour Run), Bio by Night, fotografering til projekt »Jeg er demensven«, Fantasyfestival 2018 samt diverse indvielser af kommunale projekter, f.eks. Landgangen.
Snoren til Landgangen er lige blevet klippet over den 7. juni 2018.
Foto: Torben Meyer. EBA Q23602-041.
Ifølge hjemmesidens eget statistikmodul har eba.esbjergkommune.dk haft 320.468 haft besøgende 2018. Af dem er der tale om 25.458 unikke IP-adresser, som er et godt udtryk for antal brugere af hjemmesiden. Månedsvis fordeler besøgene på hjemmesiden sig således: September (23%), november og december (hver med 14%). Gennemsnitlig tid pr. besøg: 9,08 minutter og med 513.836 sidevisninger med forside (13%), tidslinje (6%) og nyhedsarkiv (5%) som de mest besøgte sider. Indgående post i arkivets mailboks afslører i øvrigt, at digitaliseringen giver mange forbindelser til udlandet – og også fremmed valuta i arkivets kasse. Lokalhistorien er blevet global.
Indtastningsarbejdet i de mange forskellige databaser er fortsat, og en mærkedag oprandt den 6. juli 2018, hvor en enkelt frivilliges arbejde med indtastning af Esbjerg Købstads første forhandlingsprotokol 1899-1909 blev afsluttet. Et imponerende og til tider meget kompliceret arbejde var færdigt. Heldigvis var der mere at tage af. Og på indtastningsområdet sluttede 2018 med igangsættelse af et helt nyt projekt: Reetableringen af Esbjerg Folkeregister 1924-1945. Den 5. marts 1945 destruerede modstandsbevægelsen i Esbjerg nemlig kommunens folkeregister for at forhindre Gestapo i at tjekke, om legitimationskort var ægte eller ej – en stor trussel mod de mange modstandsfolk. Det var Johan Hoffmann Fonden, der bevilgede penge til en projektleder i en tre-årig ansættelse, der begyndte den 15. november 2018. Ansat til at lede rekonstruktionsarbejdet blev Jens Vaupel Christensen.
Med tiden vil alle disse indtastninger blive tilgængelige for brugerne, men der venter en hel del tværgående IT-arbejde, før muligheden foreligger
Der arbejdes således formidlingsmæssigt med mange forskellige indgange til byens og borgernes historie. Umiddelbart fylder de lokale brugere dog mest. Vi samarbejder med mange forskellige foreninger og institutioner om arrangementer og foredrag. En vigtig samarbejdspartner i den sammenhæng er SESF, Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv afvikler en del forskellige kurser, arrangementer og ture sammen med. Syddanske Folkeuniversitet har i den forbindelse været en vigtig samarbejdspartner. Populære har i 2018 har også været kurserne På opdagelse i din kommune, Esbjerg og Mit Esbjerg, begge ledet af Gudrun Arnborg. De mest efterspurgte arrangementer er dog stadig de såkaldte billedaftener, hvor 60-70 esbjergensere samles til billedidentifikation under indflydelse af kaffe og wienerbrød. Fire af den type arrangementer blev afholdt i 2018, hvor omkring 800 billeder blev gennemgået.
Som noget nyt medvirkede arkivet i Kulturdøgnet 2018 med en række arrangementer for børn, bl.a. en zoologisk byvandring for børn. I turen indgik bl.a. hestene på Torvet, men det mest eksotiske indslag var uden tvivl krokodillen i frontispicen på Østergade 18. En »løs krokodille« i Esbjergs gader kunne nok imponere, hvad et tilfældigt møde med bedsteforældre nogle dage efter i en kø i Bilka bevidnede. To gange havde de allerede måttet afsted til Østergade, så børnebørnene kunne gense krokodillen.