Årsberetning 2022 - En række større, tekniske udfordringer blev løst i løbet af året. Der blev udviklet en datagenskaber, så vi kunne løse vore e-arkiveringsopgaver og databaserne, som ikke var søgbare i løbet af året, blev konverteret til en databaser, så der kunne søges på tværs. Denne løsning blev præsenteret for offentligheden ved årets nytårskur. Allerede i august var arkivets nye hjemmeside gået i luften. Hjemmesiden var inden da blevet opdateret og flyttet til en ny platform, som svarer til Esbjerg Kommunes øvrige hjemmesider.
I begyndelsen af året besluttede Byrådet - til stor lettelse for os - at opgive det planlagte projekt om sammenlægning af Esbjerg Museum og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Årsberetning 2021 - Det gik desværre som frygtet: Endnu et corona-år, idet 2021 begyndte og sluttede med Corona-nedlukning. Indimellem blev der næsten syv måneders åbningstid med så mange aktiviteter som overhovedet muligt, afstemt efter diverse restriktioner. Trods forbud mod publikumsbesøg i lange perioder, var arkivets faste personale ikke hjemsendt, så bag de lukkede døre blev der arbejdet med løbende drift, registrering af arkivalier og billeder og ikke mindst besvarelse af forespørgsler. I webshoppen åbnede vi for click- og collect-handel, hvilket var en stor succes i nedlukningsperioderne.
Årsberetning 2020 - Året var præget af corona-nedlukninger. Fra 12. marts til 27. maj var personalet hjemsendt, og der var lukket for publikumsadgang. Ved genåbningen i maj blev nogle få formidlingsaktiviteter taget op igen, men restriktioner m.h.t. forsamlingsforbud gjorde det svært at afholde arrangementer indendørs. Heldigvis var vejret hen over sommeren overvejende godt, så byvandringer var uproblematiske at afholde. Så stor var interessen for at komme rundt og høre om byen, at aftenbyvandringerne i sommerferien måtte dubleres fra midten af juli til begyndelsen af august, så der var byvandring mandag-torsdag aftener. Og de udbudte byvandringer blev udsolgt på ingen tid.
Årsberetning 2019 - Et af årets afleveringer var en scrapbog fra en deltager i vikingeskibet Hugins færd over Nordsøen i 1949 – et af de største turistfremstød i nyere dansk historie. Indtil nu har Hugins færd her i Esbjerg været bedst kendt fra Paul Bøllings fotografier fra udsejlingen og avisernes fyldige medieomtale.
2019 var også året, hvor foranderlighed kom til at fylde meget. Kultur blev sammen med Pædagogik og Undervisning under Ulla Visbechs ledelse og blev til Kultur Pædagogik, og i forbindelse med besparelser blev det besluttet, at arkivet skulle fusioneres med Esbjerg Museum.
Årsberetning 2018 - 2018 blev et helt specielt år i Esbjerg. Den 24. april var det nemlig 150 år siden, Chr. IX underskrev loven om anlæg af en havn ved Esbjerg. 250 meter kaj åbnede for trafik fem år senere samtidig med en jernbaneforbindelse til resten af Danmark – et eventyr kunne begynde. Fra ingenting opstod den havn og den by, vi færdes i i dag og synes ligger her som den mest naturlige ting i verden.
Årsberetning 2017 - Året begyndte med en henvendelse fra DR om brug af filmklip om ulykken ved Rørkjær Skole i januar 1968, hvor taget blæste af og tre skoleelever blev dræbt. Ved Esbjergs Festuge kom DR atter forbi med et telt på havnen, hvor medarbejderne fortalte om Esbjerg-klip i billeder og lyd.
I marts kom kulturminister Mette Bock forbi til åbning af udstilling i forbindelse med Esbjerg-Spillenes 30-års jubilæum. Udadtil er ministerbesøg og TV-indslag meget vigtige, for de understreger betydningen af det arbejde, vi udfører til dagligt.
Årsberetning 2016 - Et år i et arkiv er fyldt med mange forskellige episoder, der illustrerer virksomheden vældig godt. F.eks. tror nogle nok, at alt i arkivverdenen er blevet digitalt, men der afleveres stadig mange arkivalier i papirform, selv om vi befinder os i papirarkivaliernes efterår. En dag kom en kvindelig arkivgæst på vej op ad trappen til læsesalen synligt foruroliget og spurgte bekymret: »I er vel da ikke ved at flytte?«. »Nej«, lød svaret, »vi er blot blevet betænkt med 39 flyttekasser med negativer fra én af byens reklamefotografer, som stod for at skulle flytte og nu ikke længere ville have sine tusindvis af gamle optagelser med«.
Årsberetning 2015 - kulturhistorisk cykeltur
Årsberetning 2014 - foto fra Trafikhavnen
Årsberetning 2013 - et begivenhedsrigt år, hvor arkivet deltog i radioprogrammet Café Hack på Tobakken, fik Esbjerg Idrætsarkiv overdraget og indrettet et lokale til frivillige for Idrætshistorie i Esbjerg. Arkivets fotografer løste større opgaver for Esbjerg Kommune, blandt andet blev DGIs Landsstævne 2013, som fandt sted i Esbjerg, fotodokumenteret. Traditionen tro blev et udvalg af årets afleveringer vist i udstillingen fra alle jer til os 2013, der åbnede i forbindelse med nytårskuren på årets næstsidste dag.
Årsberetning 2012 - fra årets begyndelse blev åbningstiderne ændret med nye lukketider torsdag og fredag. Der kommer til stadighed nye afleveringer ind, blandt andet fra Gjesing Orgelflytterforening, og på billedsiden dokumenterer arkivets to fotografer til at dokumentere begivenheder i byen og fysiske forandringer - blandt andet renovering af Ting- og Arresthuset på Torvet og omdannelsen af den gamle kirkegård til I. C. Møllers Park.
Årsberetning 2011 - hvor sommeren regnede væk, og to af de populære offentlige byvandringer måtte aflyses. Indendørs var der stor aktivitet i alle arkivets sektioner. Antallet af besøgende på hjemmesiden vokser støt i takt med, at databaser offentliggøres til søgninger. Kort før jul udkom Aja Høy-Nielsens seneste bog Tuberkulose som folkesygdom.
Årsberetning 2010 - hvor en ændret brug af arkiverne er slået markant igennem med færre traditionelle arkivgæster og øget brug af alle former for digitale medier. Der arbejdes løbende med hjemmesiden - fx er der gjort en stor indsats for at opdatere Esbjerg-Krøniken med begivenheder op gennem byens historie. Året har også udt på fine afleveringer, blandt andet fra så forskellige som Esbjerg Fotoklub, Skadedyrscentralen, Snedker- og Tømrernes Fagforening, Esbjerg Bordtennisklub og Lodsejerforeningen for Kystsikring ved Sædding Strand.
Årsberetning 2009 - hvor der året igennem blev tilført data i form af databaser, indskannede materialer og billeder, som kan søges hjemmefra via hjemmesiden. Sidst på året åbnede den længe ventede webshop, hvor man kan købe bøger, postkort, billetter til arrangementer m.v. I løbet af året blev der produceret fire udstillinger - to til eksterne samarbejdspartnere og to i udstillingslokalet i læsesalen.
Årsberetning 2008 - interessen for deltagelse i kurserne Børn af Esbjerg og På opdagelse i din kommune Esbjerg er intakt, og deltagerne har blandt andet været på tur til Roborg/Sneum Sluse og Kammerslusen. Som en udvidelse af formidlingsaktiviteten blev der, i samarbejde med Turistkontoret, for første gang udbudt offentlige byvandringer i Esbjerg. Et forsøg, som gentages næste år. Endnu en formidlingsnyhed var arkivets digitale nyhedsbrev ArkivNyt, som udkom første gang i august 2008.
Årsberetning 2007 - hvor arkivet blev omorganiseret med oprettelse af tre sektioner: privatarkivsektionen, kommunearkivsektionen og publikunssektionen. I kommunearkivsektionen blev etableret et mellemarkiv, som fik ansvaret for de tre gamle kommuners papirarkivarkivalier. Mellemarkivets opgave var blandt andet at ekspedere bestillinger fra kommunens sagsbehandlere. Året bød også på to bogudgivelser og den traditionelle Esbjerg-kalender.
Årsberetning 2006 - det sidste år, hvor de "gamle kommuner" og amterne endnu eksisterede, og hvor bogmestrene fra de tre sammenlægningskommuner underskrev sammenlægningsaftalen. Strukturreformen forplantede sig til arkivverdenen og bevirkede, at det kommunale område blev styrket, og at Ribe Byhistoriske Arkiv, som tidligere havde været knyttet til biblioteket i Ribe, blev en afdeling af Esbjerg Byhsitoriske Arkiv.
Årsberetning 2005 - som blandt meget andet bød på tre bogudgivelser: Verner Bruhns bog om Esbjergs Idrætshistorie, Ribe Amts Lokalarkivers projekt De kom og de blev og Aja Høy-Nielsens biografi om Emil Cold. På det digitale formidlingsområde blev 60-årsdagen for Danmarks befrielse markeret med at åbne hjemmesiden Esbjerg-Aviser. Året blev også det store gennembrud for deltagelse i arkivets formidlingsaktiviteter, og for flere aktiviteters vedkommende måtte der meldes udsolgt på ganske kort tid.
Årsberetning 2004 - året bød på nye samarbejdsrelationer i forbindelse med et byfornyelsesprojekt, der går under navnet Vores Kvarter, og omfatter området Kirkegade-Kongensgade-Jernbanegade-Frodesgade. På formidlingsfronten bød året på På opdagelse i din by Esbjerg, hvor deltagere i løbet af otte kursusgange var på besøg på institutioner og virksomheder i Esbjerg. Der blev udarbejdet tre udstillinger i løbet af året: Udstilling til Børnekulturdagen, udstillingen Fra vugge til grav med billeder fra Paul Bøllings omfattende samling 1940-1960 og endelig Fra alle jer til os 2004 med udpluk fra årets 177 afleveringer.
Årsberetning 2003 - hvor man forsøgte sig med billedaftener. Den første aften, kom der omkring 60 personer, og ved årets sidste af i alt fire billedaftener, deltog omkring 100 personer, mens 20 måtte gå forgæves. KONCERT MED BLÆSERE?
Årsberetning 2002 - et år, som kom til at stå i skolehistoriens tegn. I samarbejde med Esbjerg Kommunes Skoletjeneste gennemførtes projekt Fra blækhus til mus i anledning af Esbjerg Skolevæsens 125-års jubilæum. Projektet bestod blandt andet i udarbejdelse af en vandreudstilling, der belyste Esbjerg Skolevæsens historie.
Årsberetning 2001 - hvor arkivet fik sin eget domæne esbjergbyhistoriskearkiv.dk, og dermed for alvor gjorde arkivet synligt i det digitale univers. I 2001 kunne arkivet også fejre sit 50-års jubilæum med jubilæumsudstillingen Historie for alle - Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1951-2001.
Årsberetning 2000 - hvor arkivet fik udskiftet taget efter at orkanen den 3. december 1999 havde taget livet af det gamle. I løbet af året så arkivets første hjemmeside dagens lys, og årets store udstilling, Alle tiders børn, blev til i et kulturudviklingsprojekt med Det Centrale Børnebiblioteket i St. Petersborg. Udstillingen blev først vist i arkivets udstilling og blev senere sendt til St. Petersborg.
Årsberetning 1999 - hvor der systematisk blev taget fat på løsning af et af nutidens store arkivproblemer, nemlig arkivering af elektroniske data. For arkivets fotografer blev billeddokumentation af Ungdoms OL som fandt sted i Esbjerg i midten af juli, én af årest større opgaver,
Årsberetning 1998 - fortsatte for 1997 slap, og det mærkes mere og mere tydeligt, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv er blevet et selvfølgeligt begreb i de fleste esbjergenseres kulturbegreb. En væsentlig arbejdsopgave i årets løb var færdiggørelsen af Esbjergs Historie bd. 3 - det sidste bind i den Esbjerg-historie, som Byrådet besluttede at udgive i anledning af Esbjergs 100 års jubilæum som selvstændig kommune i 1994 og 100 års købstadsjubilæet den 1. januar 1999. Udstillingslokalet blev flittigt brugt, og årets hovedudstilling var "DKP-Esbjerg-Folkets træ, kampens træ".
Årsberetning 1997 - et travlt år, hvor mange har fået øje på mulighederne i arkivets samlinger. I løbet af året stod arkivet for to udstillinger. I maj åbnede udstillingen Fra barn til voksen - Konfirmation gennem tiderne, og i november Hvor er det i Esbjerg.
Årsberetning 1996 - et år med en usædvanlig spændvidde i afleveringernes omfang: Fra enkelte fotografier og postkort til fotograffirmaet Peter Nissens arkiv på over 70 flyttekasser.