Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kopi af eksamensbevis fra folkeskolen

Du kan gratis bestille kopi af dit eksamensbevis fra folkeskoler fra Esbjerg Kommune - også tidligere Bramming og Ribe Kommuner. Vi har kopier af eksamensbeviser fra langt de fleste folkeskoler frem til 2013. Har du afsluttet din folkeskole fra 2013 og frem, kan du finde dit eksamensbevis på borger.dk.

Har du gået på Jerne Privatskole, har vi også eksamensbeviserne derfra.

Hvordan bestiller du en kopi af dit eksamensbevis?

Du kan bestille kopi af dit eksamensbevis ved at logge ind med MitID og udfylde blanketten med følgende oplysninger:

  • Hvad hed du dengang, hvis du har ændret navn
  • Hvilken skole har du gået på
  • Afgangsklasse - 9. eller 10. klasse
  • Hvilket år du afsluttede folkeskolen

Eksamensbeviset bliver sendt til din eBoks.