Hjælp os
Henvendelser og afleveringer fra offentligheden er vigtige for os. Her kan du se, hvordan du kan hjælpe os med at udvide samlingen, belyse manglende informationer eller udføre frivilligt arbejde på arkivet.
Hvad kan man aflevere?
Vi arbejder løbende på at udvide samlingen af tilgængelige arkivalier og modtager gerne alle typer af arkivalier. Vi er interesserede i at modtage papirer og protokoller, billeder, film, lydbånd m.v. fra privatpersoner, foreninger og virksomheder. Vi opfordrer til, at man afleverer så meget som muligt, så vurderer vi, om noget skal kasseres, og vi hjælper gerne med at besvare spørgsmål i forbindelse med en aflevering til os. Vi tager naturligvis hensyn til gældende regler for offentliggørelse m.v.
Så er du i besiddelse af et interessant fotoalbum eller kender du en forening eller virksomhed, der ligger inde med historisk materiale, vil vi gerne høre fra dig.
Ukendte billeder
I vores omfattende billedsamling har vi en del billeder, som vi mangler oplysninger til. En del bliver gennemgået på de populære billedaftener. Derudover offentliggør vi løbende andre ukendte billeder.
Kan du genkende personer eller begivenheder på vores ukendte billeder, vil vi gerne høre fra dig.
Du kan kontakte os med informationer til billederne på læsesalen i åbningstiden eller brug kontaktboksen til højre og send en mail til os. Husk at opgive Billed-id, så vi finder det rigtige billede.
Hvad sker der med det afleverede materiale?
Når det afleverede materiale er blevet ordnet, sorteret og registreret kan du finde det i arkiv.dk, hvor materialets omfang og indhold beskrives. Billeder bliver skannede og digitaliserede, og du kan herefter se dem i vores digitale billeddatabase - EBA Mediearkiv.
Du kan i de fleste tilfælde få adgang til at se materialet på læsesalen når det er færdigregistreret.
I nogle tilfælde har vi materialet på fjernmagasiner, så kontakt os gerne inden dit besøg, så vi kan have materialet klar til dig.
Vi har i øjeblikket tilknyttet ca. 50 frivillige, som indtaster i vores databaser. Måske er det noget for dig?