Velkommen til Historisk Rute

Herfra og de næste 3,5 km er der ikke blot mulighed for at nyde indsejlingen til Esbjerg og kysten ud for Sædding fra første parket. Der er også lavet en historisk rute, som i billeder og ord fortæller områdets historie i nyere tid fra tyndtbefolket kystområde til forstad til Esbjerg. Der fortælles om Danmarks første ferieby, om projektet bag skulpturgruppen Mennesket ved Havet, ferie- og sommerhuse, strandrestauranter, bunkersanlæg fra 2. Verdenskrig, trafikken ind til Esbjerg Havn og fyrene som gjorde indsejlingen gennem Grådybet til Esbjerg Havn sikker.

Turen slutter ved Mennesket ved havet. Undervejs er der mulighed for at holde pauser, nyde udsigten, læse om det sted man står, eller man kan afbryde turen undervejs ved en af stikvejene op til Sædding Strandvej.

Bademulighederne undervejs vises på badevandskort og med badevandsflag

Idé til Historisk Rute: Holger Schrøder, fmd. for Sædding-Fovrfeld Lokalråd. Lokalrådet har også stået for finansieringen og modtaget støtte fra SE Vækstpulje, Esbjerg Kommune, Claus Sørensens Fond, Nordea-fonden, Sydbanks Fond, Esbjerg Fonden, Lida & Oskar Nielsens Fond og Esbjerg Ugeavis Fond.

NB. Når turen begynder her, vil teksterne fra QR-koderne skulle læses fra bund til top.

Nyd turen.

Guldager Møllebæk og Guldager Vandmølle
Vi står her ved udløbet af Guldager Møllebæk med en flot udsigt til Fanø, Skallingen og Langli og ikke mindst indsejlingen til Esbjerg Havn. Som navnet siger, skal der også være en mølle – en vandmølle – men den kan vi ikke se. Af flere gode grunde: Dels findes den ikke mere, dels lå den flere kilometer væk, nærmere Guldager Kirke end stedet, hvor vi står nu.

Guldager Vandmøller er omtalt første gang i 1433 og var i funktion helt frem til ca. 1940. Vandet til at drive møllen kom fra en sø ved møllen, og denne sø kan fyldes med grundvand i løbet af otte dage. Endnu i begyndelsen af 1930’erne var den i funktion, og på dette tidspunkt producerede den både el og mel. Omkring 1970 blev møllen, der lå på Præstemarksvej, revet ned.

Guldager Vandmølle ca. 1930. Mølleriet var i bygningen t.v., der er næsten gemt bag træerne.
Guldager Watermill approx. 1930. The mill was in the building to the left hand side, which is almost hidden behind the trees.

En landmand har afleveret korn til Guldager Vandmølle, 1931.
A farmer has delivered grain to Guldager Watermill, 1931

Guldager Vandmølle i funktion i 1931.
Guldager Watermill in operation 1931.

Guldager Vandmølle, Præstegårdsvej 31, 1970.
Guldager Watermill, Præstegårdsvej 31, 1970

 

Ådalen
Et enkelt område i Sædding har en markant karakter af havekoloni, og det er Ådalen, der efter 2. Verdenskrig lå ved grænsen til det åbne land. Esbjerg Kommune ejede jorden og stod for salget i 1949, og som i 1951 ved deklaration i 1951 begrænsede beboelsen til 1. maj-30. september.

Haveforeningen Ådalen blev stiftet på to møder i maj og juni 1949, som Esbjerg Havebrugsforening havde foranstaltet indkaldt til i afholdslogen i Norgesgade. Formålet var at skaffe »en billig strand- eller haveparcel« – begrebet fritidsgrund var ikke opfundet endnu-

I 1949 købe den nystiftede forening grunden og udstykkede den i 169 parceller. Vejplanen blev vedtaget på en generalforsamling, hvor landinspektør Jørgen Sletgård havde skitseret tre alternativ forslag på et stykke papirdug. I maj 1950 blev grundene så fordelt mellem medlemmerne ved lodtrækning – og bagefter blev der så holdt byttemøde mellem medlemmerne indbyrdes. Samme år fik foreningen sit navn (Grønland og Skallingly var alternativer), og vejene fik navne.

Typisk for Haveforeningen Ådalens pionerer var formanden, havnearbejder Hans Sørensen. I mange år havde han haft kolonihave ved Stormgade foruden eget hus med have i Skjoldsgade. Efter børnene var flyttet fra reden, ønskede ægteparret sig en grund uden dyrkningspligt. For at gøre drømmen om et lille fritidshus ved stranden så billig som mulig, byggede han sit hus med lave vægge i beton med et stort tag, dækket med brugte tagsten a 10-ører. Cement og mursten blev transporteret fra Skjoldsgade til Ådalen med cykelanhænger.

Sommerhuspræget blev understreget ved, at det fra begyndelsen var forbudt at holde svin, kaniner og høns. Høns blev dog senere tilladt.

Luftfoto af Frantz Pacharzinas Pelsfarm, Sædding Strandvej 229, i dag Villa Solfang. Den spredte bebyggelse i baggrunden er Haveselskabet Ådalen. 1955.
Aerial view of Frantz Pacharzina's Fur Farm, Sædding Strandvej 229, today Villa Solfang. The scattered buildings in the background is The Garden Association Ådalen. 1955.

Ikke alle huse i Haveforeningen Ådalen var billige byggerier. Nogle ofrede ligefrem penge på en arkitekt, og mon ikke det er Harald Peters, der har tegnet dette hus?
Not all houses in the Ådalen Garden Association were cheap buildings. Some owners even spent money on an architect. Architect Harald Peters has most likely designed this house.

Frantz og Carla Pacharzinas Pelsfarm, Sædding Strandvej 229

Minkavler Frantz Pacharzina kontrollerer nogle af sine minkskind, 1954.
Mink breeder Frantz Pacharzina controls some of his mink skins, 1954.

Minkavler Carla Pacharzina avlede også blåræve på minkfarmen. 1954.
Mink breeder Carla Pacharzina also bred blue foxes on their mink farm. 1954.

Welcome to Historic Route

From here and the next 3.5 km it is not only possible to enjoy the fairway to the Port of Esbjerg and the coast off Sædding from the waterfront. A historical route has also been made, which in pictures and stories tells the history of the area in recent times from sparsely populated coastal areas to the suburb of Esbjerg. Subjects mentioned are among other things Denmark's first holiday resort, the history of the project behind the sculpture group Man meets the Sea, holiday and summer houses, beach restaurants, bunkers from World War 2, the traffic to the Port of Esbjerg and the lighthouses who made the entry through Grådybet to the Port of Esbjerg safe.

The tour ends at Man meets the Sea. Along the way there is the opportunity to take breaks, enjoy the view, read about the spot where you stand, or you can interrupt the tour and leave for Sædding Strandvej.

Bathing opportunities along the way are displayed on bathing water maps and with bathing water flags.

Idea: Holger Schrøder, deceased chairman of Sædding-Fovrfeld Local Council. The local council has also provided funding and received support from SE Growth Fund, Esbjerg Municipality, Claus Sørensen's Fund, Nordea Fund, Sydbank's Foundation, Esbjerg Foundation, Lida & Oskar Nielsen's Fund and Esbjerg Ugeavis Fund.

NB. When the tour begins here, the texts from the QR codes will have to be read from bottom to top.

Enjoy.

 

Guldager Møllebæk and Guldager Watermill
Here at the mouth of Guldager Møllebæk with a nice view to the island of Fanø, Skallingen and Langli and not least the shipping lane to the Port of Esbjerg. As the word Møllebæk hints, there should be a mill – a watermill – but we cannot see it. For several good reasons: partly because it does no longer exist, partly it was several kilometers away, closer to Guldager Church than where we are standing now.

Guldager Vandmølle was first mentioned in 1433 and remained in operation until approx. 1940. The water to run the mill came from a lake at the mill, and this lake could be filled with groundwater over eight days. The mill was still in operation in the early 1930s, and at that time it produced both electricity and flour. Around 1970, the mill on Præstemarksvej was demolished.

 

The Garden Association Ådalen
A single area in Sædding has a distinctive character of garden association, and it is the Garden Association Ådalen, founded after WW2, at was then at the border to the open land. Esbjerg City owned the land and sold it for this special purpose in 1949, and in 1951 a declaration was passed that dwelling in the houses was limited to May 1st – September 30.

The Garden Association Ådalen was established at two meetings in May and June 1949, which the Esbjerg Garden Consumers Association had called for in abstainers’ building in Norgesgade. The purpose of the association was to obtain »a cheap beach or garden lots« – the concept of leisure land had not been invented yet.

In 1949 the newly formed association bought the land and divided it into 169 lots. The roadmap was adopted at a general meeting where surveyor Jørgen Sletgård outlined three alternative proposals on a piece of paper cloth. In May 1950, the grounds were then distributed among the members by lottery – and afterwards a swap meeting was held between the members. That same year the association got its name (Greenland and Skallingly were alternatives) and the roads got their names as well.

Docker Hans Sørensen and chairman Hans Sørensen is typical for the owners. For many years he had had a garden lot at Stormgade besides his own house with garden in Skjoldsgade). After the children had ,left from home, Hans Sørensen and his wife wanted a lot with no cultivation obligation. To make the dream of a small holiday home by the beach as cheap as possible, he built his house with low walls in concrete with a big roof, covered with second hand roof tiles costing 2 cents a piece. Cement and bricks were transported from Skjoldsgade to Ådalen by bicycle trailer.

The cottage-atmosphere was emphasized by the fact that pigs, rabbits and chickens were prohibited from the beginning. However, chickens were later allowed.

________________________