Bunkere

Esbjerg Havn havde stor tysk opmærksomhed under 2. Verdenskrig. Det var den eneste store havn op langs den jyske vestkyst med en jernbane til. Og i havnen lå en stor fiskerflåde, som både kunne være forsyningsmæssig og krigsmæssig interessant.

Esbjerg Havn var dog ikke kun en gevinst, men også en trussel. Den kunne bruges ved en allieret landgang, men på grund af Esbjerg-fiskernes tætte forbindelser til kolleger i Storbritannien kunne det også føre til både spionage og smugling af våben og sprængstoffer til modstandsbevægelsen i Danmark.

Esbjerg og Esbjerg Havn indgik i Atlantvolden, som var det tyske forsvarsværk fra Nordnorge til den spanske grænse, men ved Esbjerg blev der truffet særlige foranstaltninger. Dels blev der lavet løbegrave og tankgrave rundt om hele byen, og indsejlingen blev sikret større eller mindre forsvarsstillinger, ikke mindst langs kysten og endda koblet op på større anlæg længere væk: Tirpitz-stillingen havde f.eks. til formål at sænke skibe på vej ind til Esbjerg Havn. Hvad slap forbi blev overladt til mindre stillinger som f.eks. Femhøje, der lå ved Sædding Strand. Så befæstet anså tyskerne Esbjerg for at være, at de ligefrem kaldte den Fæstningen Esbjerg.

Fæstningen Esbjerg 1945. Der kunne let spærres af, så man hverken kunne komme ud af eller ind til byen.
The Fortress Esbjerg 1945. The German Forces could close the city so you could neither get into it nor out of it.

Rester af Femhøje ses stadig ved Karl Andersens Vej, og ellers kendes anlægget bl.a. fra en statslig besigtigelse den 22. juli 1945. Omtalt bliver bl.a. de 10,5 cm store antiluftskytskanoner, der var batteriets hovedvåben – et såkaldt spærrebatteri mod luft, land og sømål. Det skulle kunne dække Grådyb, indsejlingen til Grådyb og sikre Strandvejen fra Hjerting til Esbjerg.

En luftværnskanon i Femhøje, 1945.
Anti-aircraft artillery at Femhøje, 1945.

Ved Femhøje fandt man også et radaranlæg af typen Freya med to antennesystemer, 1945.
Femhøje was also equipped with a Freya radar system with two antennas, 1945.

Selve barakkerne lå godt maskeret og faldt fint ind i omgivelserne. Anlægget var således svært at se fra luften.

Femhøje Batteriet i Sædding godt skjult under camouflagenet og svært at se fra luften.
The Femhøje Battery in Sædding well hidden under camouflage and very hard to see from the air.

I dokumentationen af Femhøje Batteriet indgår også billeder af mandskabsbarakkernes indretning. Et billede viser en sovesal, en anden viser køkkenet (bemærk grydernes størrelse) og sidst, men ikke mindst spisesalen, hvor menige og officerer tilsyneladende har indtaget deres måltid til jazz-musik og dans af Josefine Baker.

Soldaterstue i Femhøje Batteriet efter befrielsen, 1945.
Soldiers living quarters in Femhøje Battery after the liberation of Denmark, 1945.

Køkken i Femhøje Batteriet efter befrielsen, 1945. Bemærk størrelsen af gryden på komfuret.
A kitchen in Femhøje Battery after the liberation of Denmark, 1945. Please notice the size of the pot on the stove.

Eksotisk udsmykning i spisesalen i Femhøje Batteriet, et sted hvor både officerer og menige kom, 1945.
Exotic decoration in the dining room of the Femhøje Battery, a room where both officers and privates came, 1945

 

Den blodigste nat
Natten til den 21. april 1943 var der en stor overflyvning over Danmark, hvor Stettin og Rostock var bombemålene. Mindst 17 RAF-fly styrtede ned på dansk område. Fra otte af disse fly blev 40 dræbte flyvere begravet i Fovrfeld Gravlund. De 37 blev begravet om formiddagen den 30. april 1943 ved den største begravelse af allierede flyvere i Danmark under besættelsen. Ved højtideligheden medvirkede en tysk feltpræst, og der blev nedlagt kranse fra både Den Tyske Værnemagt og Esbjerg Byråd.

Tysk antiluftskyts over Esbjerg natten til den 21. april 1943.
German Anti Aircraft Artillery in action over Esbjerg the night of April 21st 1943.

Halifax II DT 747 DY-P blev den 21. april 1943 ramt af antiluftskyts ud for Esbjerg og styrtede ned på Hjertingvej omtrent ved det nuværende fiskerimuseum. Alle otte ombordværende blev dræbt og ligger begravet i det allierede gravafsnit i Fovrfeld Gravlund.
Halifax II DT 747 DY-P was hit by anti-aircraft fire off Esbjerg on April 21st, 1943 and crashed on Hjertingvej at the current Fisheries and Maritime Museum. All eight airmen were killed and buried in the Allied burial section in Fovrfeld Gravlund.

Fovrfeld Gravlund efter en større begravelse af nedskudte, allierede flyvere, formodentlig i 1944.
Fovrfeld Gravlund following a major burial of killed allied airmen, presumably in 1944.
 

Bunkers - Bunkers

The Port of Esbjerg had great German focus during World War II. It was the only major port on the West coast of Jutland with a connecting railway. Furthermore, there was a large fishing fleet in the harbour, which could come in handy for naval purposes as well as limit shortage of food.

However, the Port of Esbjerg was not only a win-win situation, but also a threat. It could be used by The Allied at an invasion, but because of Esbjerg fishermen's close ties with colleagues in the UK, it could also lead to both espionage and smuggling of weapons and explosives to the resistance movement in Denmark.

The City og Esbjerg and Esbjerg Harbour were part of the Atlantic Wall, which was the German defence line from Northern Norway to the Spanish border, but special measures were taken at Esbjerg. Partly, trenches and tank trenches were dug around the entire city, and the fairway to The Port of Esbjerg became protected by smaller and larger batteries or even fortifications such as Tirpitz which purpose was to prevent enemy ships from making it into the fairway to the port of Esbjerg. What might escaped was left to smaller batteries such as Femhøje at Sædding Strand. The Germans forces considered Esbjerg to be so well protected, that they even called it the Fortress Esbjerg.

Remains of Femhøje are still visible at Karl Andersen's Road, and otherwise the Femhøje Battery is known from a inspection by the Danish Government on July 22, 1945. It had 10.5 cm anti aircraft canons as its main weapon – and it was supposed to be a so-called barrier against air, land and sea targets. Consequently, it should be able to cover Grådyb and the entrance to Grådyb and secure Strandvejen from Hjerting to Esbjerg.

The barracks themselves were well masked and fell nicely into the surroundings. Femhøje Battery was thus difficult to see from the air.

The documentation of the Femhøje Battery from July 1845 also includes pictures of the interior of the barracks. One picture shows a dormitory, another shows the kitchen (note the size of the pot pn the stove) and last but not least the dining room, where privates and officers seem to have consumed their meals in the atmosphere of jazz music and dance by a lightly dressed Josefine Baker.

 

The Bloodiest Night
On the night of April 21st, 1943, a large number of allied bombers flew over Denmark on their way to their bomb targets Stettin and Rostock. At least 17 RAF aircraft crashed on Danish territory. Anti-aircraft canons at Femhøje Battery hit at least one of these planes.

From eight of these aircrafts, 40 killed airmen were buried in Fovrfeld Gravlund. The 37 were buried on the morning of April 30, 1943, at the largest funeral of Allied airmen in Denmark during the occupation. At the ceremony, a German field priest participated, and both the German Army and the Esbjerg City Council laid wreaths.